En stilling som koordinerende klinisk lektor (sats B) ved Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU og Sygehus Sønderjylland, Region Syddanmark er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen ønskes besat for en 3-årig periode med mulighed for forlængelse.
Stillingen kan besættes med en ekstern lektor, hvis der ikke findes kvalificerede ansøgere til et klinisk lektorat.
Ansvarsområde
Den koordinerende kliniske lektor har det planlægningsmæssige og studieadministrative overordnede ansvar for gennemførelse af kliniske ophold ved Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien Åbenrå/ Sønderborg som led i prægraduat uddannelse ved Syddansk Universitet. Derudover samarbejde med den koordinerende forskningsleder i forhold til undervisningsressourcer ved kandidatuddannelsen i medicin, Esbjerg.
Den koordinerende kliniske lektor skal indgå i det arbejde, der allerede finder sted på afdelingerne, med at planlægge og gennemføre kliniske ophold, idet funktionen primært er af rådgivende og vejledende karakter inden for dels uddannelsens lov- og bekendtgørelsesmæssige grundlag, dels rammer, der er fastsat af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
Den koordinerende kliniske lektor skal være bindeled mellem de kliniske afdelinger ved Sygehus Sønderjylland og ved Psykiatrien, der har studerende i kliniske ophold, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Herigennem skal den koordinerende kliniske lektor bidrage til udvikling af det gode klinikophold og det gode uddannelsesmiljø ved sygehusene.
Arbejdsopgaverne består af:
Den koordinerende kliniske lektor har det planlægningsmæssige og studieadministrative overordnede ansvar for gennemførelse af kliniske ophold som led i prægraduat uddannelse på SHS.
Den koordinerende kliniske lektor samarbejder tæt med den uddannelseskoordinerende overlæge på SHS, der også superviserer koordinerende klinisk lektor.
Kvalifikationer
Ved ansættelse vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren, ud over et bredt kendskab til Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Åbenrå og Sønderborg, besidder følgende kvalifikationer:
En forudsætning for ansættelsen som koordinerende klinisk lektor er, at den, der ansættes, samtidig har hovedansættelse ved Sygehus Sønderjylland.
Stillingen kan evt. besættes med en ekstern lektor, såfremt der ikke findes ansøgere, der er kvalificerede til et klinisk lektorat. En afsluttet speciallægeuddannelse er et krav for ansættelse som klinisk lektor, men ikke for ansættelse som ekstern lektor.
Kontakt
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til uddannelseskoordinerende overlæge ved IRS-Sygehus Sønderjylland Bjarke Kryger, e-mail: [email protected] / tlf. 2935 6803 eller institutleder ved IRS Kim Houlind, e-mail: [email protected].
Ansøgningsfrist
25. september 2024 kl. 23.59
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.
Såfremt stillingen besættes af en ekstern lektor, sker ansættelse i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Der vil efter forhandling være mulighed for, at sygehuset kan frikøbe lægen tidsmæssigt fra afdelingen, til funktionen som koordinerende klinisk lektor (fx 1 dag/uge).
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde (som pdf-filer) (Bemærk venligst, at selve den motiverede ansøgning og CV samlet ikke må fylde mere end 10 MB):
Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt.
Se venligst vejledning for ansøgere.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Tjenestested:
Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien, Aabenraa og Sønderborg
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir