Koordinerende børnesygeplejerske med interesse for det palliative felt søges til Fenrishus
Er du en struktureret sygeplejerske, som værdsætter tværfagligt samarbejde, koordinering af sundhedsfaglige indsatser, undervisning og vejledning af nye kollegaer, samt arbejdet med patientsikkerhed, og drømmer du om at bruge dine kompetencer inden for det børnepalliative felt, så vil vi gerne modtage en ansøgning fra dig.
Har du en stærk sygeplejefaglighed og lyst til at arbejde med at koordinere de sundhedsfaglige indsatser for børn og unge på et højt specialiseret socialområde? Drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge med massive sundhedsfaglige udfordringer? Så er det måske dig vi leder efter.
Da vores koordinerende sygeplejerske gennem 10 år er gået på pension, mangler vi en dygtig sygeplejerske til at varetage denne funktion fremadrettet.
En af dine fornemmeste opgaver bliver at være med til at sikre patientsikkerheden omkring børnene og de unge, så de får mulighed for det bedst mulige børneliv, med de forudsætninger de er givet, samt at bidrage til, at den socialfaglige- og sundhedsfaglige tilgang går hånd i hånd, da de er hinandens forudsætninger for at lykkes i hverdagen.
Fenrishus tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge i alderen 0-25 år. Børnene og de unge på Fenrishus har massive og varige psykiske og fysiske handicaps. Det betyder bl.a. at børnene lever med sygdomme af uhelbredelig og livstruende karakter og har komplekse sundhedsfaglige udfordringer. Vi arbejder derfor ud fra den palliative tilgang, med primært fokus på det, der skaber lindring og livskvalitet for den enkelte og dennes familie.
På Fenrishus arbejder sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt, for at kunne bidrage bedst muligt til det gode børneliv. Vi behandler, i tæt dialog og samarbejde med egen læge, neuropædiater og Teamet for lindrende behandling, de komplikationer børnene og de unge har, eller får, som følge af deres handicap. Indsatsen foregår ligeledes i tæt samarbejde med forældre eller værge.
Vi tilbyder:
Forventninger til dig:
Når du er på arbejde, har du det sundhedsfaglige ansvar i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper i tværfaglige teams. Vi ønsker en åben, nysgerrig og engageret kollega, som vil medvirke til, at Fenrishus er et trygt og omsorgsfuldt sted at være for børnene og de unge, og samtidig en god arbejdsplads for medarbejderne, hvor der er fokus på høj faglighed.
Det forventes at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt sætter en ære i en høj grad af patientsikkerhed.
Det forventes, at du aktivt deltager i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge, når du har weekendvagt, da den pædagogiske tilgang er nøglen til, at de sundhedsfaglige opgaver omkring de unge kan lykkes i dagligdagen.
Opgaver:
Har du erfaring inden for børn og unge området er det en fordel, men ingen betingelse. Du behøver ikke at have erfaring som koordinator.
Det forventes, at du har kørekort og har lyst til at køre børnene og de unge til aftaler ud af huset i vores busser.
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Ønskes et lavere timetal, er der mulighed for at imødekomme dette. Du skal forvente at blive planlagt fortrinsvis med dagvagter på hverdage til opgaveløsningen i den koordinerende funktion, men at der kan forekomme enkelte aftenvagter grundet undervisning af nye medarbejdere. Derudover vil du blive planlagt som en del af driften med sundhedsfaglige vagter hver 3.-4. weekend afhængig af dine ønsker.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sundhedsfaglig Afdelingsleder Line Korning på tlf. 3057 2186. Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg eller du kan søge oplysninger på vores hjemmeside og se filmen om Fenrishus.
Ansøgningsfrist: 23.03.2025 kl. 23.59
Samtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse gerne hurtigst muligt og senest 1. maj 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir