1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København
Nyt job

Simeon-Sankt Johannes Sogn

Kordegn (22 timer) på indre Nørrebro.

Deltid

Permanent

Sjællandsgade 12B, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2744091
|
Indrykket for 1 dage siden

 

Hos os bliver du en del af en engageret og tværfaglig stab på Indre Nørrebro. Det er et af de mest spændende steder i landet at være kordegn, da vores personregistrering blandt andet omfatter Rigshospitalet med dertil hørende specialopgaver  

Kirkekontoret er beliggende i Simeons Kirke, og sognet er 1.16 myndighed, så kan vi på sigt tilbyde en uddannelse i dette.  

Der er ikke knyttet kirketjeneste til stillingen, hvorfor vi også tilbyder fast weekendfri.  

Vi søger en erfaren kordegn på deltid (22 timer om ugen), der sammen med vores nuværende fuldtidskordegn betjener sognets tre kirker med hvert deres unikke udtryk: Simeons Kirke, Sankt Johannes Kirke og De Gamles Bys Kirke. Sognet rummer desuden Plejecenter Sølund og Rigshospitalet.  

Opgaverne spænder vidt og foregår i et godt og respektfuldt samarbejde med de øvrige ansatte, der tæller: 11 præster, en administrativ leder, fire kirketjenere + en havemand, en kirke- og kulturmedarbejder, to organister samt to kordegne. 

Grundet det store sogn er der et stort og omhyggeligt kalenderstyringsarbejde. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til Churchdesk. Kordegnene administrerer de kirkelige handlinger. 

Simeon - Sankt Johannes sogn er et ungt sogn med en høj flyttefrekvens. Vi er gode til at byde nye ansigter velkomne og lægger stor vægt på at ansatte og frivillige står sammen om, at alle der kommer i kirken bliver mødt med venlighed og relevans. Socialt udsatte skal opleve at være en ligeværdig del af vores fællesskab. 

Simeon – Sankt Johannes Sogn tilbyder:   

Vi har stor varians i gudstjenester og kirkelige handlinger – et højt kulturelt niveau, spændende fra store til mindre kirkekoncerter, foredrag, sangeftermiddage, torsdagsmiddage (vinterhalvåret), børnekor, filmcafé m.m. For yderligere information, henviser vi til sognets hjemmeside: simeonsanktjohannessogn.dk.

Kordegnens opgaver: 

  • Personregistrering også for Rigshospitalet herunder nød-dåb og -vielser, fødsler af udenlandske børn, registrering af dødsfald på udenlandske borgere samt tilbagemelding til Grønland og Færøerne.
  • Betjening af kirkekontoret med mange udenlandske borgerhenvendelser.
  • Kirkebogsopslag og attestarbejde også på udlændinge født på Rigshospitalet.
  • Kalenderstyring for sognets kirkelige handlinger.

Vi forventer at du: 

  • Er uddannet personregisterfører.
  • Har interesse i og fokus på fortsat digitalisering.
  • Er venlig, imødekommende og serviceminded over for alle typer mennesker, der dagligt kommer på sognets kirkekontor i Simeons Kirke.
  • Er god til at kommunikere i skrift og tale på både dansk og engelsk.
  • Kan bevare overblikket i hektiske situationer.
  • Er god til at samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Er omhyggelig og har øje for detaljen.

 

Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte provst og kirkebogsførende præst Per Vibskov Nielsen tlf. 3536 1268, mail: [email protected] eller administrativ leder Kenneth Brandt på 2487 1441, mail: [email protected] 

Ansøgningen med relevante bilag skal være Menighedsrådet i hænde senest den 8. november 2024 kl. 12 og sendes til: Kirkekontoret, Simeon Kirke, Sjællandsgade 12B, 2200 København N, eller mail: [email protected]

Første ansættelsessamtale forventes at finde sted i uge 47 og en eventuel anden samtale i uge 48 Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025. 

Der indhentes børneattest og referencer. 

Ansættelse sker ved Simeon - Sankt Johannes Sogns Menighedsråd, Sjællandsgade 12B, 2200 København N  

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 –

Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk  

Nuværende tjenestemandsansatte har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

Det er en betingelse, at den obligatoriske fem ugers uddannelse for kordegne er gennemført.  

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Årslønnen aftales indenfor intervallet kr.  305.819,00 – kr.  378.251,00 (nutidskroner). Fikspunktet er kr. 

321.916,00 (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 

38.193,00 (nutidskroner). 

OK tillæg på kr. 921,00 (nutidskroner) pr. år. 

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Lønnen forhandles mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Der er en prøvetid på tre måneder.        

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kordegn
København
Kordegn
Hovedstaden
Kunst, kultur og sport
København
Kunst, kultur og sport
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    VOR FRELSERS KIRKE

    Kirketjener til Vor Frelsers Kirke på Christiansjavn

    Fuldtid

    Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Wibrandtsvej 41B, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Gothersgade 49, 1123 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Tietgensgade 65, 1704 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Tietgensgade 65, 1704 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job