Der er en stilling som tenor korsanger ledig ved Hellerup kirke, Gentofte Provsti pr. 1. december 2024 eller snarest derefter.
Den normale arbejdstid er op til 8 timer ugentligt, og det årlige timetal for stillingen er sv.t. 150 tjenester.
Sangeren er ansat af Hellerup Sogns menighedsråd, men organisten er den direkte foresatte.
Sangeren er forpligtet til at synge kirkens faste repertoire.
Ved ønske om sange udover det faste repertoire kan korsangeren blive pålagt ekstra prøvetid.
Ved Hellerup kirke er der udover kirkeårets faste begivenheder følgende tilbagevendende begivenheder, hvor korsangeren medvirker: De Ni Læsninger/Julekoncert, en for- eller efterårskoncert, en eller to højskoleeftermiddage og to gange pr. måned aftengudstjenster.
Fast løn månedsvis bagud: kr. 6.206,68.
Hellerup Kirkes kor består af 6 sangere. Kirkelige handlinger og aftengudstjenester besættes med 2 sangere, der synger i treholdsskift. Overordnet er der vagtpligt hver tredje uge. En friweekend pr. halvår udover 5 ugers ferie med løn.
Der er tradition for et godt, kollegialt samarbejde sangerne imellem (stor fleksibilitet og hjælpsomhed) samt et venskabeligt arbejdsmiljø, som vi forventer, at du ønsker at være en del af. Det forudsættes, at du er kontaktbar og holder dig opdateret om tjenester m.m. via mail og tlf.
Koret er værdsat for et højt, musikalsk niveau, og koret består overvejende af unge konservatoriestuderende indenfor sang. Ansøgere med lignende baggrund vil blive foretrukket. Du forventes at have gode bladsangsfærdigheder. Du må endvidere være modtagelig for instruktion vedr. stemmens brug og frasering i såvel den flerstemmige musik som i salmesangen. Vi kan til gengæld tilbyde et humoristisk og givende fællesskab med varierede og udfordrende, musikalske indslag (to-tre opgaver hver søndag).
Ansøgningen skal være organisten i hænde senest mandag 18. november 2024 kl. 16.00. Der vil være samtale og prøvesyngning med organisten fredag 22. eller lørdag 23. november.
Kontakt organist Lene Schuldt Jensen på mail: [email protected] med oplysning om evt. sanglig uddannelse, alder, tidligere ansættelser, korerfaring m.m.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir