Har du lyst til at være med til at udvide vores korttidspladser, og ønsker du at være med til den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen? Vil du være med til at sikre gode borgerforløb i overgangen mellem hospital og eget hjem/plejehjem? Og har du lyst til at få vores fælles værdier i spil i dagligdagen? Så skal du ikke snyde dig selv for at læse videre.
Vi har 26 korttidspladser på Lindehaven og skal udvide med 8-12 pladser på Hold-an vej. Vi forestiller os, at Hold-an vej skal bruges til borgere, som har været på et genoptrænings- eller aflastningsophold på Lindehaven, som er stabile og færdigafklaret, men venter på anden bolig eller andre tiltag inden udskrivelse til hjemmet.
Vi skal være klar til at åbne pladserne i august 2025.
Vi søger 2 sygeplejersker til nyoprettede stillinger med arbejde fortrinsvis i dagvagt og arbejde hver fjerde weekend eller fast aftenvagt. Du bliver en del af et team, som alle tager vagter både på Lindehaven og Hold-an vej. Vi arbejder med ønskeplaner, så du har mulighed for indflydelse på egen vagtplan. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men med mulighed for ansættelse på færre timer.
Borgerkategorien er bred, og borgerne har stor grad af komorbiditet eksempelvis diabetes, hjertekarsygdomme og KOL. Har du særlig interesse for neurologi, palliation, ortopædkirurgi eller den ældre medicinske borger, så møder du borgerne her.
Du skal have lyst og evner til at udføre sygeplejeopgaver af bedste kvalitet, så borgerne oplever rehabilitering og kontinuitet, der skaber mening, glæde og livskvalitet. Vores fokusområde er det gode borgerforløb.
De varierende opgaver kalder på stort ansvar, hvilket gør arbejdet spændende, udfordrende og ikke mindst fagligt udviklende. Du skal yde sygepleje af høj kvalitet hos den enkelte borger, hvor du får dine kompetencer i spil ved den direkte kontakt hos borgeren og i dialogen med de pårørende. Du vil samtidig indgå i samarbejde med praktiserende læger/hospital, kommunens akutteam m.m.
Vi arbejder tværfagligt omkring de enkelte borgerforløb og anvender den rehabiliterende tilgang i vores arbejde. Borgerne kommer ofte med meget komplekse problemstillinger, så du vil få mulighed for at anvende dine sygeplejefaglige kompetencer i det daglige arbejde.
Dine vigtigste opgaver i relation til borgeren
Dine kompetencer:
Det får du hos os
Hvem er vi
Vi er en afdeling med 30 ansatte og skal være omkring 40 ansatte fra august. Personalegruppen består af sygeplejersker, SSA’er samt fysio- og ergoterapeuter.
Du bliver en del af et kompetent team med god humor og højt til loftet, hvor vi hver dag hjælper hinanden med at nå i mål.
Vi er en afdeling med høj social kapital, fokus på faglighed, tillid, samarbejde og gensidig respekt, med mulighed for udvikling og plads til et godt grin.
Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Mia Olsen El Caidi, leder af Korttidspladserne på telefon 4477 2858. Har du fået lyst til opleve en arbejdsdag på Korttidspladserne, så er du meget velkommen til at få en studiedag eller nogle timer på pladserne.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. maj 2025 eller efter aftale.
Vi forventer at holde samtaler i takt med, at ansøgningerne modtages.
Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: mandag den 7. april
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlings-berettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir