Er du en dygtig kosmetolog med lyst til at forme og inspirere fremtidens branchefolk? Vil du være en del af et stærkt team, hvor fællesskab, faglighed og udvikling går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger!
✨ OM JOBBET
Beauty & Style fungerer både som skole, klinik og frisørsalon, hvilket betyder, at vi kombinerer undervisning med en ægte salon- og klinikhverdag. Som underviser får du ansvar for at uddanne vores kosmetologelever i både teori og praksis.
Teoriundervisningen foregår i et klasselokale, mens praktikken udføres i skolens klinik, hvor eleverne arbejder med rigtige kunder. Det er derfor vigtigt, at du har en god forståelse for salg, kundeoplevelser og generel håndtering af behandlinger i en travl hverdag.
Vi søger en kosmetologunderviser, der er moden af sind og klar til at tage ansvar i en hverdag, hvor ingen dage er ens. Erfaring med undervisning er ikke et krav – det lærer vi dig gerne! Det vigtigste er, at du er fagligt stærk, engageret og brænder for at dele din viden.
Beauty & Style har gennemgået store forandringer det seneste år, og vi har stadig meget i vente. Derfor vægter vi samarbejde, frihed under ansvar og ikke mindst et godt og smittende humør.
✅ VI FORVENTER, AT DU:
✔ Er uddannet kosmetolog
✔ Er fagligt dygtig og brænder for dit håndværk
✔ Har forståelse for salg og kundeoplevelser i en klinik-/salonhverdag
✔ Har tålmodighed og empati for eleverne
✔ Kan arbejde både selvstændigt og i et team
✔ Taler og skriver dansk
🎉 VI TILBYDER:
💡 En sjov og udviklende arbejdsplads med et stærkt fællesskab
📚 Muligheder for konstant faglig og personlig udvikling
🤝 Flad ledelsesstruktur, hvor du bliver lyttet til og kan påvirke din egen hverdag
📖 Løbende kurser og videreuddannelse inden for spændende områder
💜 En masse dejlige kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen!
Hos os er nogle i teamet helt nye, mens andre har været her i +20 år – men vi har det til fælles, at vi elsker en sjov hverdag med masser af udvikling!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir