Er du en stærk kommunikatør, der både kan udforme og eksekvere kommunikationsplaner og sikre skarpe ideer og vinkler på såvel arrangementer, politiske debatter som branchens narrativ, så er det dig, vi mangler i vores team hurtigst muligt. Hvis du tilmed har et blik for positionering gennem PR og er mere end almindeligt samfunds- og politisk interesseret, så vil det begejstre os endnu mere.
Om os:
KreaKom er brancheforeningen for rådgivningsbureauer inden for reklame, medier og kommunikation. Vi arbejder for at inspirere og skabe de bedste rammer for vores medlemmer gennem politisk interessevaretagelse, et ambitiøst arrangementsprogram og uddannelsestilbud i samarbejde med en række partnere og bureauer. Inden for det sidste halve år, har vi blandt andet afholdt arrangementer om AI, influencer området og grøn markedsføring og vi har været stærkt involveret i en række politiske sager samt udviklingen af værktøjer og guidelines med betydning for branchen.
Om rollen:
Stillingen indebærer et højt niveau af selvstændigt ansvar for opgaverne. Vi søger en kollega med høj effektivitet og kommunikationsfaglighed, der evner at skære igennem komplekse sager, så de formidles levende, skarpt og med gennemslagskraft, og som kan tilpasse stil og tone alt efter, hvem du kommunikerer til. Du skal være vedholdende, initiativrig, og det er afgørende, at du har lyst til at involvere dig i bureaubranchen. Vi håber også, at du vil kunne udfordre ’plejer’ og bidrage med nye idéer til foreningens kommunikationspraksis og arrangementer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Om dig:
Hos KreaKom får du fem engagerede kolleger at samarbejde med. Vi har en åben og imødekommende kultur med højt til loftet, hvor du har ansvar for dine opgaver, men altid kan hente hjælp og sparring. Vi tager vores arbejde seriøst – men ikke os selv. Da vi er et lille team kan der forekomme andre opgaver end de ovenfor nævnte, men vi vil også imødekomme særlige interesser, du måtte have i din udvikling.
Vores kontor ligger i Bredgade i hjertet af København, hvor vi også afholder mange af vores arrangementer.
Deadline for ansøgning er d. 19. september, men vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så søg gerne så hurtigt som muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Dir. Malene Birkebæk på [email protected]
Vi ser frem til at høre fra dig
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir