Er du passioneret omkring madlavning, og trives du i et køkken med både smil, travlhed og høj faglighed? Så har vi jobbet til dig!
Vi søger en kok eller cater til vores personalerestaurant hos Arla Danmarks Protein. Her laver vi mad til ca. 500 daglige gæster, fordelt mellem personalerestaurant og mødeforplejning. Du bliver en del af et team på 6 kollegaer, hvor fællesskab, arbejdsglæde og god mad er i fokus.
Hvad kan du glæde dig til?
- En hverdag fyldt med kreativ madlavning – fra varme og kolde retter til salater og bagværk.
- At udfordre dig selv med temaer og nye idéer i vores køkken.
- En arbejdsplads, hvor vi griner, lærer af hinanden og fejrer vores fælles indsats – både i hverdagen og til minimum to årlige personaleture.
- Gode arbejdsforhold med fri i weekenderne og arbejdstider fra 6.00-14.00 (fredag til 13.30).
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Produktion af kolde og varme retter, salater og bagværk.
- Håndtering af mødeforplejning, herunder produktion og servicering.
- Varemodtagelse, opvask og rengøring.
- At bidrage til køkkenets egenkontrol og sikre høj kvalitet i alt, vi serverer.
- Servicering af vores skønne gæster, som både kommer fra kontor og produktion.
Hvem er du?
- Du er en kreativ kok eller cater, der elsker at lave mad og finde på nye idéer.
- Du har erfaring med både varme og kolde retter – og måske også lidt bagning. Hvis ikke, lærer vi dig det!
- Du har en god ordenssans, kan bevare overblikket og elsker at have travlt.
- Og vigtigst af alt: Du sætter en ære i at forkæle gæsterne med lækker mad og god service.
Derfor skal du søge:
- Gode kollegaer og en stærk teamånd.
- En fast stilling på 37 timer med arbejdstid, der balancerer både arbejdsliv og fritid.
- En attraktiv lønpakke, der inkluderer årlig lønregulering, overarbejdsbetaling og tillæg for skæve arbejdstider.
- 9% fritvalgsopsparing og 12% pensionsordning – vi passer på dig både nu og i fremtiden.
- En firmabetalt sundhedsordning, så du har det godt både mentalt og fysisk.
Klar til at blive en del af holdet?
Send din ansøgning allerede i dag! Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Henning Jørgensen på tlf. 7217 7754.
Vi glæder os til at høre fra dig!