Er du både kreativ, stilsikker og har et stærkt kommercielt blik? Trives du i et miljø, hvor struktur og planlægning går hånd i hånd med kreativ udfoldelse? Hvis du har erfaring med styling af interiør og brænder for at skabe inspirerende visuelle udtryk, er det måske dig, vi søger!
Som stylist hos Bloomingville vil du få en rolle i et dynamisk og kreativt miljø, som består af design, styling og indkøb. Du vil arbejde tæt sammen med hele teamet for at definere og videreudvikle Bloomingvilles visuelle udtryk på tværs af de fire brands: Bloomingville, Creative Collection, ILLUME og Bloomingville MINI. Sammen skaber I inspirerende, funktionelle og kommercielle løsninger, der afspejler deres brands DNA og appellerer til Bloomingvilles internationale kunder.
Din rolle i styling teamet vil indebære, at du vil få ansvar for en række kreative opgaver, og du vil arbejde tæt sammen med Stylist Manager, montør og stylist for at sikre, at alle opgaver løses med både æstetik og struktur i fokus. Du vil være en aktiv del af et stærkt team, hvor samarbejde er nøglen til at skabe succes.
DINE OPGAVER VIL BL.A. INKLUDERE
OM DIG
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse indenfor design, interiør eller livsstil og har erfaring med styling af interiør, møbler eller mode. Det er en fordel, hvis du har erfaring med messeopsætning. Det vil derudover være en fordel, hvis du har erfaring med InDesign og 3D-tegneprogrammer (gerne Rhino), men det er ikke et krav.
Du er kreativ til fingerspidserne og har et skarpt kommercielt blik, der gør, at du ikke kun fokuserer på æstetik, men også på det, der driver salget. Du følger trends tæt og er altid opdateret på interiørverdenen. Samtidig er du struktureret og arbejder selvstændigt med at få tingene til at hænge sammen i et travlt miljø med mange deadlines.
Du trives i et team, men er samtidig også i stand til at tage ansvar for dine egne opgaver. Du har en positiv tilgang og sætter en ære i at levere et gennemført resultat. Da Bloomingville er en international virksomhed, vil du også få brug for engelsk på højt niveau – både skriftligt og mundtligt.
DU TILBYDES
KONTAKT OG ANSØGNING
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Styling Manager Pernille Skou hos Bloomingville på [email protected] eller rekrutteringsansvarlig Kristian Reinevald hos PRO&CO på [email protected].
Rekruttering til stillingen foregår i samarbejde med PRO&CO. Upload din ansøgning og CV sammen med dit portfolio, hvor vi kan få et indblik i dit tidligere arbejde, til PRO&CO via knappen ”Søg stillingen” herunder.
Ansøgninger behandles løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning allerede i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir