Vi søger engagerede og kreative personer til at blive en del af det spændende projekt
HÅB! Projektet fokuserer på ung-til-ung formidling og henvender sig særligt til unge, der ønsker at opbygge kompetencer inden for formidling, kuratering og projektledelse.
Vi søger profiler med forskellige baggrunde og interesser, så vi kan sammensætte et dynamisk team. Der er mulighed for at bidrage både individuelt og i fællesskab med projekter, der finder sted fra marts 2025 til marts 2026.
Hvad kan du forvente?
Som kreativ medarbejder hos os vil du få erfaring og læring gennem praktiske opgaver, der blandt andet omfatter:
- Formidling til grupper af unge og børn.
- Afholdelse af workshops.
- Deltagelse i udadgående events som Naturmødet og Kulturmødet.
- Formidling via sociale medier og hjemmesider.
- Planlægning og afvikling af events og udstillinger.
- Scenografi, opsætning og nedtagning af udstillinger.
- Værtsskab ved artist talks og lignende arrangementer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse for kultur, formidling og kuratering.
- Er nysgerrig og ønsker at lære nyt.
- Måske er studerende, holder sabbatår eller søger erfaring inden for kultursektoren.
Hvad tilbyder vi?
Du får:
- En unik mulighed for at arbejde i en agil kunstinstitution i udvikling.
- Et skræddersyet arbejdsforløb med oplæring i projektledelse, økonomistyring og kuratering.
- Erfaringer, der kan bruges både indenfor og udenfor kultursektoren.
- Et fleksibelt arbejdsskema med plads til individuelle behov.
Arbejdet omfatter 10 timer ugentligt fordelt over 25 uger i perioden marts 2025 til marts 2026. Perioder med højere intensitet er marts-juni 2025, august-november 2025 og januar-februar 2026.
Om projektet HÅB!
Projektet er støttet af Spar Nord Fonden og har til formål at fremme trivsel og udvikling for unge gennem kulturformidling. HÅB! er en del af Kunstbygningens strategi om at skabe relevante tilbud til unge og styrke kulturens rolle i det nordjyske.
Ansøgning og praktisk information
Ansøgningsfrist: 3. februar 2025 kl. 14.00.
Send CV (max 2 sider) og en motiveret ansøgning til Signe Højmark på [email protected].
Mærk ansøgningen: Ansøgning_dit navn_HÅB!
Har du spørgsmål, kan du kontakte Signe Højmark på telefon 24620848 (mandag-torsdag kl. 9-17).
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 5. februar og torsdag den 6. februar 2025.
Opstart: 3. marts 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!