1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

KREBS SKOLE

Krebs' Skole søger dygtig souschef til SFO'en

Deltid

Permanent

Stockholmsgade 5, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2835326
|
Indrykket for 41 dage siden

Vi søger en uddannet pædagog til en souschefstilling i skolefritidsordningen på Krebs’ Skole. Vi er 13 medarbejdere og 160 børn i alt. Vi har fem aldersintegrerede grupper, samt en 3.klasses gruppe. Stillingen omfatter både kontorarbejde i formiddagstimerne, klassens tid i samarbejde med en klasselærer, samt eftermiddagsarbejde i skolefritidsordningen. Vi bor i lejlighederne i en gammel beboelsesejendom, hvilket har sine begrænsninger, men også en stor charme. Stillingen er på ca. 28 timer.

Vi har et godt arbejdsmiljø, og de fleste har arbejdet her i mange år, for her er rart at være. Vi er hele tiden i udvikling, og vi tager godt imod nye medarbejdere og nye ideer. Vi er forankret i mange, og gamle, traditioner, men vi er altid åbne over for at forbedre vores pædagogiske virke og at skabe den bedst mulige og mest inspirerende hverdag for børnene.

Vores vigtigste fokusområde i skolefritidsordningen som helhed er børnenes trivsel og deres relationer. Når vi laver aktiviteter, er det med henblik på at styrke venskaber og etablere nye relationer. Vi gennemgår i fællesskab med skolens lærere alle børns trivsel to gange om året. Vores børn har forskellige baggrund, og vi lægger vægt på, at alle skal føle sig lige meget værd. Vi har et anerkendende børnesyn, og vi arbejder på at understøtte børnenes mentaliseringskompetence, samt deres evne til at udvikle egen integritet og mærke eget indre kompas under hensyntagen til fællesskabet. Vi accepterer ikke mobberi, og vi tager omsorgsfuldt fat i problemerne, når de opstår. Vi har et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde.

Som souschef vil du få forskelligartede opgaver. Dels administrative såsom timeregnskab, fraværsoversigter og nyhedsbreve til forældrene, der fordrer, at du er nogenlunde fortrolig med IT; dels deltagelse i pædagogisk sparring med skolefritidsordningens leder i forhold til hverdagsaktiviteter, personalespørgsmål og pædagogisk udvikling af sfo’en. Vi leder efter en medarbejder som er samvittighedsfuld, visionær og arbejdsom; og som evner at indtage et meta-perspektiv på sfo’en og sætte sine egne interesser i parentes. Der er afsat ca. 10 timer til det souschefrelaterede arbejde om ugen.

Som pædagog i eftermiddagstimerne vil du i samarbejde med en anden uddannet pædagog og en medhjælper være tilknyttet vores tredjeklasses-gruppe og vil have et samarbejde med dem om at styrke børnenes fællesskab og selvstændighed i deres sidste år i sfo’en, inden de skal videre i klub og klare sig mere på egen hånd med alt det spændende, der sker i den fase. Vi arbejder således på at styrke fællesskabet og omsorgen mellem børnene, så de kan passe godt på hinanden i deres videre færd. Til stillingen hører desuden deltagelse i klassens tid med den ene 3. klasse i samarbejde med klasselæreren.

 

Vi ønsker os af dig som ny pædagog:

-          At du kan igangsætte aktiviteter – fx krea, idræt, natur og rollespil. Vi bruger Østre Anlæg som uderum.

-          At du er selvstændig og initiativrig.

-          At du er venlig og positiv i din livsindstilling.

-          At du har autoritet i kraft af din person.

-          At du har respekt for og nysgerrighed efter andres perspektiver.

-          At du er god til at etablere kontakt til børn – holder af børn.

-          At du er loyal overfor skolens og skolefritidsordningens værdier.

-          At du vil deltage aktivt i udviklingen af vores sfo.

 

Vi ønsker os yderligere af dig som ny souschef:

-          At du er fagligt velfunderet.

-          At du er en person, der vækker tillid.

-          At du evner at have din faglighed med i hverdagen, og at du kan formidle denne umiddelbart i situationen.

-          At du formår den svære balance mellem at være kollega og at tage et overordnet ansvar som souschef.

-          At du er god til at jonglere et samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere – forældre, sfo’ens                    leder, kollegaer og lærere.

 

Stillingen er til besættelse pr. 1. april, eller snarest muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
København
Souschef
Hovedstaden
Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Børneinstitutionen Rosahaven

    Klynge F på Østerbro søger erfaren leder med stærke samarbejdskompetencer

    Fuldtid

    Krausesvej 7, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Genopslag Klynge F på Østerbro søger erfaren leder med stærke samarbejdskompetencer Som leder af Rosahaven vil du blive en del af klynge IBØ F, hvor der dagligt kommer 160 medarbejdere og 600 børn. Kl... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Odensegade 14, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Er du en visionær, kreativ og handlekraftig pædagog med ledertalent eller en erfaren pædagogisk leder med mod på at skabe høj faglig kvalitet i praksis? Så har du muligheden for at gøre en forskel for... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Strandlodsvej 33, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Sandslottet er en lille hyggelig institution med 80 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi ligger tæt på Amager Strand, Lergravsparken, Kløvermarken og biblioteket på Holmsbla... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Arildsgård 11, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job