1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Billund

Sdr. Omme Fængsel

Kriminalforsorgen Vest søger medarbejder med køkkenfaglig baggrund til Institution Sdr. Omme – Sdr. Omme Fængsel

Fuldtid

Permanent

Holdgårdsvej 142, 7260 Sønder-Omme, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2885167
|
Indrykket for 4 dage siden
Søger du et meningsfuldt og varierende job, hvor faglig og personlig udvikling er en garanti? Vil du give indsatte nye kompetencer og klæde dem på til arbejdsmarkedet efter deres afsoning? Så kan du meget vel være vores nye medarbejdere i køkkenet i Sdr. Omme Fængsel!

Institution Sdr. Omme søger pr. 1. august 2025 en ny medarbejder – gerne med køkkenfaglig baggrund – til stillingen som værkmester i køkkenet på 37 timer.

En forudsætning for ansættelse er en 2 årig uddannelse som værkmester. Hvis du ikke er uddannet værkmester kan uddannelsen nu gennemføres i Sdr Omme, idet der er en Pop-up skole ved Sdr Omme Fængsel, hvor man gennemfører den teoretiske del, med løn under hele uddannelsen. Uddannelsen består af ca. 4 måneders teoretisk uddannelse og de resterende måneder er praktik i fængslets produktionskøkken.

Om stillingen

I køkkenet er der 5 fuldtidsstillinger og der produceres 4500 portioner middagsmad og 3000 pålægsbakker + vegetar, gluten/laktosefri om ugen i frostproduktion.

Vi tilbyder en spændende stilling med mange udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet.

De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:

  • Beskæftige og kompetenceudvikle de indsatte gennem en høj grad af relations arbejde
  • Medvirke til den daglige produktion af varme og kolde retter samt rengøring og hygiejnekontrol i fængslets produktionskøkken, i samarbejde med såvel kollegaer som indsatte
  • Bestilling og planlægning
  • Tage aktiv del i de indsattes sagsbehandling, i samarbejde med socialrådgivere og kontaktpersoner
  • Bidrage til et miljø med læring og udvikling for øje
Vi tilbyder et meningsfuldt og udviklende arbejde, hvor du kan præge og definere din daglige arbejdsgang i Køkkenet. Du vil bringe din faglighed, erfaring og kompetencer aktivt i spil til gavn for både kolleger og indsatte – og så bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du i samarbejde med forskellige faggrupper bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet.

Som medarbejder i beskæftigelsen bliver du ansat som tjenestemand på prøve med titlen Værkmester, og efter to år bytter du prøvetiden ud med en fastansættelse som tjenestemand i staten med alt, hvad det medbringer af sikkerhed i ansættelse, tjenestemandspension mv.

I de første to år af din ansættelse uddanner vi dig til den helt særlige opgave det er, at arbejde motiverende med indsatte. Det betyder, at du skal på skole, men du behøver ikke rejse langt – du kommer nemlig til at gå på vores midlertidig skole i Sdr. Omme.

Om dig

Vi søger en medarbejder, som

  • Har bred faglig erfaring inden for det køkkenfaglige område
  • Kan planlægge og arbejde selvstændigt
  • Er indstillet på faglige og menneskelige udfordringer
  • Er psykisk robust og meget tålmodig
  • Har et godt humør, er positiv og udadvendt
  • Kan samarbejde på tværs i Institutionen med andre faggrupper
  • Kan trives i det daglige samarbejde med de indsatte, og evne at motivere de indsatte til beskæftigelse
  • Er omstillingsparat – dagens opgaver/udfordringer kan hurtig skifte.
Om Institutionen

Sønder Omme Fængsel er et åbent fængsel og en del af den samlede Institution Sdr. Omme. Fængslet har plads til 222 indsatte og har ca. 140 medarbejdere heraf 17 værkmestre. Til beskæftigelsen som bl.a. også indeholder en fængselsskole, er der tillknyttet 1 enhedschef og 3 enhedsledere.

Fængslet består af flere selvstændige specialafdelinger og flere almindelige belægsafdelinger.

Arbejdspladsen er beliggende på Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme.

Får du stillingen, skal du uddannes som værkmester
Værkmestre i kriminalforsorgen er tjenestemænd og tilhører den uniformerede gruppe. Du skal derfor gennemgå en del af den samme uddannelse som fængselsbetjentene. Uddannelsen til værkmester tager to år, hvor du størstedelen af tiden arbejder i Sdr. Omme Fængsel. Der vil være skoleophold på vores midlertidige skole i Sdr. Omme.

Der er fuld løn under hele uddannelsen.

Du kan læse mere om jobbet som værkmester i kriminalforsorgen her: Værkmester - Kriminalforsorgen

Du kan læse mere om optagelseskrav, herunder fysiske krav og studiekrav, som er de samme som på fængselsbetjentuddannelsen her: Forsiden- Kriminalforsorgen

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold Tjenestemandsloven og gældende aftale om indplacering af uniformeret personale i kriminalforsorgen og principperne i Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Institution Sdr. Omme, Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme.

Stillingen er ledig til besættelse 1. august 2025, hvor uddannelsen ligeledes starter. Stillingen er på 37 timer ugentligt - mandag til fredag

Ansøgning

Ønsker du at søge stillingen så send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest den 13. april 2025 via "søg stillingen"

Når du søger stillingen, vil du skulle gennemføre en optagelsesproces umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Processen består af en fysisk test og et interview.

Hvis du allerede er værkmester?

Hvis du i forvejen er værkmester, skal du senest den 22. april 2025 have uploadet en bedømmelse fra din nærmeste leder.


Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden en eventuel ansættelse skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.


Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Enhedsleder Erik Jeppesen på telefon 7255 3560 eller Enhedschef Lone Nybro på 7255 3514.

Ønsker du flere oplysninger om Kriminalforsorgen kan du søge på www.kriminalforsorgen.dk

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Værkmester
Syddanmark
Værkmester
Billund
Hotel og restauration
Syddanmark
Hotel og restauration
Billund

Andre job der minder om dette

    Sdr. Omme Fængsel

    Vi søger nye medarbejdere til Sdr. Omme Fængsels beskæftigelsesindsats

    Fuldtid

    Holdgårdsvej 142, 7260 Sønder-Omme, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Butikstorvet 10h, 7190 Billund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Torv 10, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job