1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

KU - SUND - PANUM KBH N

Kommunikationsmedarbejdere og eventkoordinator søges til ny kommunikationsenhed på Københavns Universitet

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2817004
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du en dygtig kommunikationsrådgiver, der har lyst til at skabe relationer til og bidrage med værdifulde kommunikationsaktiviteter for forskningsmiljøer inden for både det sundhedsvidenskabelige og natur- og biovidenskabelige områder? Eller er du skarp på at planlægge og afvikle større events fra A-Z og har lyst til at samarbejde bredt i organisationen?

I den nye Campusadministration Nørre på Københavns Universitet (KU) søger vi to kommunikationsmedarbejdere og en eventkoordinator til kommunikationsenheden (”Kommunikation Nørre”) med tiltrædelse 1. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Du bliver en del af en helt ny kommunikationsenhed med kolleger, der kommer fra flere forskellige dele af KU, og kan være med til at sætte dit præg på vores nye arbejdsfællesskab.

Kommunikationsmedarbejder
Din rolle:

  • Du vil blive tilknyttet 2-3 forskningsmiljøer (institutter og forskningscentre), som du skal rådgive og understøtte med udgangspunkt i deres og KU’s strategiske prioriteter på kommunikationsområdet. Du er desuden udførende på en række opgaver. Du vil være fysisk placeret sammen med dine kolleger i Kommunikation Nørre, men vil også skulle være et kendt ansigt i de 2-3 forskningsmiljøer og deltage i møder og aktiviteter hos dem.
Dine primære opgaver bliver, at:

  • Rådgive: Du rådgiver forskningsmiljøerne, i særdeleshed ledelsen, og sikrer, at deres kommunikationsbehov og -udfordringer prioriteres og løses effektivt.
  • Udføre: Du løser opgaver inden for de områder, din profil og kompetencer matcher. Der vil i særdeleshed være behov for at producere interne nyhedsbreve og indhold hertil og varetage kommunikationsaktiviteter relateret til events. Du vil desuden indgå i (større) tværgående kommunikationsaktiviteter i samarbejde med kolleger fra andre kommunikationsenheder på KU efter behov – det kunne fx være Folkemøde, aktiviteter relateret til Danmarks EU-formandskab, tematiserede indsatser o.lign.
  • Koordinere: Du koordinerer aktiviteterne og sikrer, at synergier på tværs af hele kommunikationsorganisationen på KU udnyttes for at sikre effektiv opgaveløsning af høj kvalitet.
Vi lægger vægt på, at:

  • Du er en stærk kommunikationsrådgiver med tidligere rådgivererfaring, der kan rådgive ledelse, forskere og administrative medarbejdere og indgå i tillidsfulde relationer.
  • Du har god organisations- og forretningsforståelse og eventuelt erfaring med universitetsverdenen eller en politisk styret organisation.
  • Du er en dygtig formidler, der kan producere kommunikationsprodukter af høj kvalitet på tværs af kanaler og formater.
  • Du er god til have mange snitflader til andre medarbejdere og være den der ’samler trådene’, kuraterer og koordinerer på tværs af flere enheder.
  • Du har erfaring med intern- og ledelseskommunikation.
  • Du trives med både at arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre.
  • Du kan kommunikere hjemmevant på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
  • Du har lyst til at skabe og opretholde gode relationer til forskningsmiljøerne og forstå deres forretning, udfordringer og behov.

Eventkoordinator

Din rolle:

  • Du får ansvar for, i samarbejde med en række kommunikationskolleger og andre administrative medarbejdere, at planlægge og afvikle Kulturnatten på SUND og SCIENCE, SUND Karrieredag og to årlige professortiltrædelser på SUND. Dine kommunikationsfaglige kolleger vil varetage kommunikationsaktiviteterne relateret til disse events. Efter behov vil du rådgive forskere og andre administrative medarbejdere om events, og når tiden er til det, vil du bidrage til planlægning og afvikling af andre events, eksempelvis strategiske satsninger, større centeråbninger o.lign.
Dine primære opgaver bliver:

  • Projektledelse af eventaktiviteter: Du udvikler, planlægger og afvikler events med mange samarbejdspartnere, involverede og interessenter.
  • Rådgivning: Du rådgiver forskere og administrative medarbejdere om god eventplanlægning og afvikling.
Vi lægger vægt på, at:

  • Du har din projektledelses- og eventværktøjskasse i orden, herunder de økonomiske og praktiske aspekter af eventplanlægning.
  • Du er udadvendt, god til at skabe relationer og kan rådgive og samarbejde med både forskere, studerende, ledere og administrative medarbejdere.
  • Du kan begå dig i en politisk styret organisation med mange interessenter både internt og eksternt.
  • Du trives ’på gulvet’ under afvikling af events og ikke er bange for selv at tage fat, hvor behovet opstår.
  • Du kan gå forrest, skabe engagement og få de rette kompetencer i spil blandt dine samarbejdspartnere.
  • Du kan kombinere en kreativ tilgang til eventkonceptualisering og samtidig arbejde struktureret med planlægning og afvikling.
  • Du kan kommunikere hjemmevant på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
  • Du er fleksibel, da eventaktiviteter ofte har spidsbelastningsperioder og kan kræve arbejde uden for normal arbejdstid.
Om Kommunikation Nørre
Campusadministration Nørre er ét af tre nye campusadministrationer på KU, som træder i kraft fra 1. marts 2025 som en del af en større omorganisering af hele KU’s administration. Vi skal understøtte 7 institutter på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), 17 institutter og forskningscentre på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) samt SUND Fakultetet på alle administrative områder.

I Kommunikation Nørre bliver vi omkring 25 medarbejdere. Vores primære ansvarsområder bliver web, intern- og ledelseskommunikation samt kommunikationsstøtte til events og i mindre omfang eventplanlægning. Derudover arbejder vi tæt sammen med andre kommunikationsenheder på KU for at sikre den bedste varetagelse af opgaverne og kommunikationsaktiviteter og -produkter af høj kvalitet, som skaber værdi for kerneforretningen.

Vi lægger vægt på kvalitet og faglighed i arbejdet - i et arbejdsfællesskab med en uhøjtidelig, åben, tryg og respektfuld omgangstone. Vi er desuden en fleksibel arbejdsplads, der prioriterer kontinuerlig faglig og personlig udvikling samt en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Arbejdsstedet bliver på Nørre Campus centralt på Nørrebro (omkring Panum og Universitetsparken).

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker enten som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt, men der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg afhængig af kvalifikationer.

Eller efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK Stat) i løngruppe 3, sats 2 eller 3.

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtid (37 t/u) med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter. Vi har flekstid.

Ansøgning og ansættelsesprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Tina Virenfeldt Kristensen, [email protected], tlf. 40 59 40 54.

Er du interesseret i en af stillingerne kan du sende en elektronisk ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "SØG STILLINGEN” nedenfor senest den 27. januar 2025. Du bedes henvise til hvilken af stillingerne, du søger.

Vi afholder løbende samtaler.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Tina Virenfeldt Kristensen på tlf. 40 59 40 54. Du kan også læse mere her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsrådgiver
København
Kommunikationsrådgiver
Hovedstaden
Kommunikationsmedarbejder
København
Kommunikationsmedarbejder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Arbejdsmiljø København - Sekretariat

    Kommunikationsmedarbejder til Arbejdsmiljø København

    Fuldtid

    Enghavevej 82, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Brug din kommunikationsfaglighed til at gavne arbejdsmiljøet for medarbejderne i Københavns Kommune Arbejdsmiljø København er Københavns Kommunes interne arbejdsmiljørådgiver. Vi leder efter en stærk ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Stormgade 20, 1555 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med til at fortælle Københavns og københavnernes historie i et afvekslende og inspirerende job blandt dedikerede kolleger og smukke omgivelser? Københavns Museum søger en kommunikationsmed... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job