1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

KU - SUND - PANUM KBH N

Forskningsfinansieringsenheden på Campusadministration Nørre (KU) søger engagerede, fleksible og resultatorienterede pre-award AC-medarbejdere

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2842391
|
Indrykket for 12 dage siden
Forskningsfinansieringsenheden i Københavns Universitets (KU) nye Campusadministration på Nørre Campus søger flere engagerede, fleksible og resultatorienterede pre-award medarbejdere, der som primær arbejdsopgave skal understøtte vores forskere med at skaffe eksterne forskningsmidler.

Om os

Københavns Universitet er ved at etablere en ny, fælles universitetsadministration, der understøtter hele universitetet. Den består af:

  • Tre campusadministrationer (hvoraf Nørre Campus er den ene) med ekspertise inden for de fleste administrative områder. Vi skal løse hovedparten af opgaverne knyttet til den daglige understøttelse af de akademiske miljøer.
  • Otte koncernenheder får de mere rammesættende, strategiske og specialiserede administrative opgaver, inkl. ejerskab af administrative processer og systemer.
Campusadministration Nørre etableres officielt d. 1. marts 2025. Det betyder, at du får en unik mulighed for at være en del af opstarten, hvor der stadig er meget der skal udvikles, formes og bygges op.

Forskningsfinansiering Nørre forventes at blive på ca. 25 medarbejdere, der på forskellig vis skal bistå forskere og institutledelser på Nørre Campus med at skaffe eksterne midler fra private og offentlige råd og fonde, både nationalt og på internationalt plan. Nørre Campus er det største af de tre administrationscentre og understøtter en række spændende forskningsmiljøer på Det Naturvidenskabelige Fakultet og på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 2024 havde Nørre Campus en samlet omsætning på eksterne forskningsprojekter på 2,8 mia. kr.

I kontoret kommer vi til at arbejde i mindre teams omkring målrettede opgaver og virkemidler i et tæt samarbejde med kolleger i de øvrige administrationscentre og i koncernenhederne centralt på KU. KU har et vedvarende fokus på at arbejde mere strategisk og langsigtet med fundingindsatsen. I den forbindelse er der fokus på at styrke den professionelle støtte og sparring, vores forskere tilbydes. Vi har flere ideer til, hvordan vi kan udvikle indsatsen, og vi håber, du har lyst til at være med i denne proces.

Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Monitorering af fundingmuligheder inden for relevante institutters satsningsområder og opsøgende arbejde ud mod institutter og centre
  • Rådgivning af forskere om de forskellige ansøgningsmuligheder, opslag og ansøgningsvilkår fra danske og internationale fonde
  • Administrativ understøttelse af og feedback på ansøgninger
  • Kommunikation med bevillingsgivere mht. forestående opslag, kontraktforhandlinger, afrapportering, møder mm.
  • Dataindsamling om relevante bevillinger til ledelsesrapporter
  • Rådgivning/betjening af ledelse på forskellige niveauer om forskningsfinansiering
Om dig

  • Du har en relevant akademisk baggrund på mindst kandidatniveau og meget gerne en ph.d. indenfor et sundhedsfagligt eller naturvidenskabeligt område
  • Du har en høj grad af personlig gennemslagskraft, så du fremstår som en kompetent og ligeværdig sparringspartner for vores forskere
Til den ene stilling

  • Du har erfaring med at understøtte store forskningsansøgninger til samarbejdsprojekter i europæisk regi (Horizon Europe samarbejdsprojekter)
  • Du har indgående kendskab til strategiske forskningsmidler på danske og europæiske plan herunder gerne Innovationsfonden og Horizon Europe
  • Du har forståelse for innovationsprocessen og hvordan man kan hjælpe forskere navigere i de udfordringer, der kan opstå i samarbejde med ikke-akademiske partnere
Til den anden stilling

  • Du har erfaring med at arbejde med ’excellence’-bevillinger på top-forsker niveau, gerne indenfor det naturvidenskabelige eller sundhedsfaglige område
  • Du har erfaring med at rådgive forskere omkring potentielle ansøgningsmuligheder samt yde konkret støtte på højt niveau til f.eks. European Research Council (ERC)-ansøgninger.
Vi tilbyder

  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne
  • En arbejdsplads, hvor opgaverne løses teambaseret med vægt på gensidig respekt for hinandens kompetencer
  • Engagerede kolleger, der lægger vægt på holdspil og faglighed i arbejdet, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på gensidig fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelsen og arbejdstiden
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Løn og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.

Ansættelse er snarest muligt og senest den 1. maj 2025.

Ansættelsen sker som specialkonsulent i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.

Yderligere information

Hvis du vil høre mere ang. stillingen med fokus på samarbejdsprojekter er du velkommen til at kontakte Kontorchef for Forskningsfinansiering Cecilie Ydemann Hansen på tlf. 2985 3287, eller hvis du vil hører mere ang. stillingen med fokus på excellence-bevillinger kan du kontakte sektionsleder Katja Pedersen på tlf. 35 32 42 36.

Ansøgning

Du skal indsende din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Søg stillingen" nedenfor.

Din ansøgning må gerne være skrevet på dansk (max 1 side) og du bedes vedhæfte følgende:

  • Dit CV inkl. uddannelse, liste over tidligere ansættelser og andre relevante kvalifikationer
  • Kopi af uddannelsesbevis
Ansøgningsfristen er 2. marts 2025, kl. 23:59 CET

Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde samtaler i uge 10-12.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Cecilie Ydemann Hansen eller tillidsrepræsentant på [email protected]. Du kan også læse mere her

Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bispebjerg Hospital

    Region Hovedstaden søger deltids (25 timer pr. uge) administrativ medarbejder til FM Logistik – Bispebjerg Hospital

    Deltid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Vognmagergade 11, 1120 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job