1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Horsens

Kultur og Events

Kultur og Event i Horsens Kommune søger praktikanter til efteråret 2025

Deltid

Tidsbegrænset

Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Horsens kommune
ID: 2852663
|
Indrykket for 3 dage siden
Er du (også) vild med kultur? Kultur og Event i Horsens Kommune søger praktikanter til efteråret 2025

Pssst: Hos os får du både betalt transport og mulighed for lønnet studiejob i forbindelse med dit praktikforløb

Kender du Horsens Teaterfestival, bylivsindsatsen MÆRK Byen, Horsens Middelalderfestival, Jul i Horsens eller festugen Horsens Holder? Hvis ikke, så kan du måske hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi kunne være nået ud til lige præcis dig. Eller du kan være med til at udvikle på vores arrangementer, så det også bliver til noget for dig.

Hvad kommer jeg til at lave hos jer?
  • Du kommer til at arbejde med ideudvikling, planlægning og afvikling af kulturarrangementer og events – og du skal være med til at finde ud af, hvordan vi får vores budskaber ud på bedst mulig vis til forskellige målgrupper. Kort sagt - du får berøring med alle faser af en kulturproduktion.
      
  • Du skal have lyst til at være en del af både vores mindre og større events. I sensommeren holder vi både Horsens Middelalderfestival og Horsens Teaterfestival, så der bliver nok at se til. Vi har travlt, men for os er det også vigtigt, vi har det sjovt imens.  
        
  • Du vil også få mulighed for at sidde med kommunikation og lave indhold for afdelingen på sociale medier, pressemeddelelser og hjemmesider. Vi er til stede på Facebook og Instagram, arbejder med pressemeddelelser m.m. i Vocast og på vores hjemmesider arbejder vi i Umbraco samt Wordpress/Elementor.

For os er det vigtigt, at du selv har lyst til at have indflydelse på din praktiktid, og vi vil gerne have, at dit forløb bliver både skægt og udfordrende for lige præcis dig.

Det får du ud af et praktikophold hos os:
  • Den der brede erfaring, der er så god at have. Vi laver alt fra store kampagner i forbindelse med vores events, små, skæve bylivsaktiviteter, store festivaler, fortæller gode historier om vores arrangementer på Facebook og Instagram, opdaterer hjemmesider, brainstormer på nye kulturtiltag, skriver pressemeddelelser, arrangerer opvarmning forud for store events i byen og meget mere.
      
  • Vi er med i processen fra start til slut i alt, hvad vi laver, og det betyder, at du både kommer til at arbejde med strategi, konceptudvikling og produktion.
      
  • Masser af ansvar – vi er en relativt lille afdeling, der løser rigtigt mange opgaver på et højt niveau og i et hurtigt tempo. Så hos os er praktikanter meget værdsatte kolleger.
      
  • Din helt egen praktikvejleder, som løbende guider dig igennem og sørger for, at du får mest muligt ud af dit praktikophold i afdelingen.

Hvad siger de tidligere praktikanter?
  • Jeg var i tvivl om, om jeg kunne søge praktik med min studiemæssige baggrund. Men jeg tog chancen og fik pladsen, og jeg kan allerede mærke, at det er det helt rigtige sted, jeg er landet.
    Nanna Elfrom, religionsvidenskab, AU (nuværende praktikant)
      
  • Det er fedt, man får så meget ansvar og man får lov til at arbejde selvstændigt med opgaverne. Og der er altid mulighed for sparring, hvis man har brug for det.
    Sille, service- og oplevelsesøkonomi, EAA
      
  • Det er en god afdeling, hvor man bliver mødt med åbne arme og der er et godt socialt sammenhold. Man bliver hurtigt en del af holdet på lige fod med de andre.
    Anna, kunsthistorie og visuel kultur, AU

Vi går ikke så meget op i, hvilken uddannelse du er i gang med. Vi går mere op i, hvem du er og hvad, du brænder for. Vi har haft praktikanter med mange forskellige studieretninger fra blandt andet Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU), DMJX, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Dania – så hvis du synes, vi lyder spændende – så søg!

Skal du være med?
Praktikperioden løber fra midt august til slut november – men vi tilrettelægger perioden, så det passer med rammerne for din praktikperiode. Vi tilrettelægger timerne efter dine vilkår som praktikant i forbindelse med din studieretning.

Hvis din praktik eksempelvis kun udgør 30 timer ugentlig, er der mulighed for 7 timers lønnet studiejob oveni, så din ugentlig arbejdstid bliver 37 timer. Alternativt kan vi tilbyde en ugentlig fridag. Kort sagt – vi tilpasser praktikforløbet efter dig.

Vigtigt: Vi arbejder på skæve tidspunkter, og du vil derfor også komme til at arbejde aften og weekend. Men du får selvfølgelig mulighed for at holde fri på andre tidspunkter i stedet for.
Som praktiksted dækker vi dine eventuelle transportudgifter til offentlig transport, og du bliver også automatisk en del af praktikantnetværket i Horsens Kommune, hvor du indgår i et socialt og fagligt fællesskab.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler, så send en ansøgning afsted med det samme. Ansøgningsfristen er den 6. marts 2025.

Har du nogle spørgsmål?
Send en mail eller ring til presse- og kommunikationsansvarlig i Kultur- og Eventafdelingen, Malene Koops Grønborg på [email protected] / 28 44 39 59.

Læs mere om det vi laver her: www.maerkbyen.dk, www.horsensholder.dk, www.horsensteaterfestival.dk og www.middelalderfestival.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-Praktikant
Horsens
AC-Praktikant
Midtjylland
Kunst, kultur og sport
Horsens
Kunst, kultur og sport
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Horsens kommune

    Horsens Kommune

    Vi søger akademiske praktikanter (studiejob)

    Fuldtid

    Rådhustorvet 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi tror, du kan noget, vi ikke kan Vi er på udkig efter kandidatstuderende, som har lyst til at sætte raketfart på læringskurven. Som AC-praktikant hos os kan du få et studiejob med i købet og så beta... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Deltid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Det skal du, hvis du vil udvikle og producere ikke-kedelig kommunikation, der får øjenbryn et godt nøk op i panden. Er det din praktikdrøm? Så skulle du ta’ at investere den hos os i vores centrale ko... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Deltid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Drømmer du om at komme helt tæt på den kommunale topledelse i en af Danmarks hurtigste voksende kommuner? Være med, når EU-formandskabet rammer Horsens? Og prøve kræfter med områder som bosætning, stu... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Deltid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du interesseret i store politiske dagsordener inden for klima, transport, natur og byudvikling? Vil du arbejde med opgaver som f.eks. politik, økonomi, ledelsesbetjening eller kommunikation inden f... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Deltid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at udvikle velfærdsløsninger for borgerne lige der, hvor politiske beslutninger bliver til virkelighed? Får du ting til at ske og forandringer til at lykkes? Har du evnen til at un... Læs mere
    Horsens kommune
Søg efter andre job