1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Bornholm

Vennepunktet

Kulturhuskoordinator socialpædagog

Fuldtid

Permanent

Østergade 54, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2791246
|
Indrykket for 7 dage siden

Vennepunktet søger en Kulturhuskoordinator på 37 timer.

 

Da vores Kulturhuskoordinator har valgt at flytte tilbage til Sjælland, søger vi en ny kollega til denne stilling.

 

- Er det dig, som har lyst til at være den centrale person i Kulturhuset, hvor der foregår mange spændende aktiviteter og arrangementer sammen med såvel sårbare borgere som borgere med sociale- og kognitive udfordringer?

Og er det dig, som er udadvendt, har idéer til at skabe de gode rammer, og derudover kan tænke spændende og relevante tiltag sammen med borgerne i Kulturhuset?

Er du rummelig, har et positivt menneskesyn og møder du borgerne med respekt og forståelse, og falder det naturligt for dig, at være sammen med mange forskellige borgere? - Så, vil vi opfordre dig til at søge stillingen som Kulturhus koordinator.

 

Kulturhuskoordinatoren er en central person i Kulturhuset og samarbejder med både interne og eksterne personer. De interne samarbejdspartnere vil i dagligdagen primært være Team Østergade og støttepersonerne i Vennepunktet. De eksterne kan være samarbejdspartnere indenfor Bornholms kulturliv, Botilbuddene, diverse fonde og der hvor ”tingene” ellers sker.  

Kulturhuset er en del af Vennepunktet, som i alt rummer 4 enheder, 43 engagerede pædagoger, en faglig koordinator, en masse borgere og en leder.


Kulturhuset er et samværstilbud for borgere med sociale- og kognitive udfordringer og psykisk sårbarhed. Borgere fra hele Bornholm kan bruge tilbuddet, og skal ikke visiteres.

Kulturhuset har åben fra man.- torsdag, hvor der er forskellige aktivitetstilbud på forskellige tidspunkter, så som cykle- og gåture, kreative aktiviteter, højtlæsning, mandags Café, kulturelle arrangementer og fester. Det er også muligt ”bare” at være i Caféen for hyggeligt samvær.

Caféen i Kulturhuset serverer boller og kaffe om eftermiddagen og derudover kan der købes et måltid mad om aftenen. Herudover tilbydes et varieret program målrettet borgerne på tirs.- og torsdage aftener.

 

Team Østergade er et beskæftigelsestilbud, der rummer to grupper. Miljøpedelgruppen som er udekørende på hele Øen, hvor de blandt andet servicerer shelter pladser, strandrydning, vedligeholdelse af grønne områder mv. Derudover er der et køkkenhold i Kulturhuset, der står for tilberedning af aftensmad og bagværk til cafeen, samt servicering af Salen til møder og undervisning.

 

Støttegruppen og A-huset yder socialpædagogisk støtte til målgruppen af såvel voksne borgere med et bredt spektrum af udviklingshandicaps og øvrige handicaps, såsom sen udvikling, udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade, døvblindhed, og derudover normaltbegavede borgere over 18 år med ADHD og/ eller en autismespektrum forstyrrelse. Støtten ydes enten i borgernes hjem eller på Vennepunktet, hvor støtten kan foregå i grupper eller som individuelle samtaler.

Arbejdstiden er placeret i både dag- og aftentimerne. Du skal forvente at arbejde 2 aftener om ugen. Derudover vil der være nogle større arrangementer og fester i løbet af året, hvor arbejdstiden ændres. Du vil selv kunne tilrettelægge din arbejdstid inden for de rammer, som Kulturhusets åbningstider og arrangementer tillader.

 

Den ideelle kandidat:

  • Er udadvendt, tydelig, har et godt humør og et positivt livssyn, og har derudover evnen til at rumme mange borgers forskelligheder, og med dem skabe en god dag i Kulturhusets rammer.
  • Har pædagogisk erfaring, uddannelse eller lignende ift. samværet med borgere, som er kognitivt udfordret og psykisk sårbare.
  • Er idérig og har lyst og evne til at udvikle videre i Kulturhuset.
  • Er god til at koordinere og derudover har et stort overblik i både dagligdagen og i den overordnede planlægning.
  • Er en stærk formidler og besidder evnen til at kommunikere på flere niveauer både verbalt og skriftligt.
  • Er god til at samarbejde, med såvel interne som eksterne aktører ift. kulturelle - og andre arrangementer.
  • Kan koordinere og samarbejde med frivillige, såvel borgere som udefrakommende, som er en del af Kulturhuset.
  • Har flair og erfaring med administrative opgaver – og er naturligvis IT kyndig
  • Kan navigere i en til tider omskiftelig hverdag og stadig holde fokus
  • Besidder ro og robusthed både fysisk og psykisk
  • Er indlevende og tydelig, både personligt og fagligt, og derudover forstår at strukturere og målrette opgaverne.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du er i kontakt med mange forskellige mennesker.
  • Et Kulturhus, hvor der sker mange spændende arrangementer, som du vil have det primære ansvar for.
  • At blive en del af en god arbejdsplads og faglige fællesskaber, og samtidig have din egen selvstændighed i arbejdsudførelsen.
  • Et job, hvor det primære mål er at skabe et positivt rum med gode tilbud til borgerne.
  • Et job, som kan udvikles i mange retninger, og hvor du har mulighed for at slippe kreativiteten løs.
  • 14 dages overlap med nuværende Kulturhus koordinator
  • Supervision.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

12-01-2025

Samtaletidspunkt

15-01-2025

Ansættelsesdato

01-03-2025

Kontaktperson

leder af Handicap og Socialpsykiatri
Lone Pedersen
56927763 / 21846883

Arbejdssted

Vennepunktet
Østergade 54, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Bornholm
Koordinator
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Bornholm
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nexøhuset

    Faglig koordinator til Nexøhuset

    Fuldtid

    Stenbrudsvej 23, 3730 Nexø, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Limensgaden 5, 3720 Aakirkeby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hasselvej 7, 3790 Hasle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kirkegade 4, 3790 Hasle, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job