Er du Skovlundes nye kulturhusmedarbejder?
Lige ved Skovlunde Center Syd ligger Skovlunde bibliotek og kulturhus. Huset er altid fyldt med liv og børnefamilier der leger og læser, foreningsaktiviteter, arrangementer, venner som spiser kage og drikker kaffe i den frivilligdrevne cafe og dem, der skal bruge printeren eller finde den gode roman.
Skovlunde er en bydel i udvikling, hvor nybyggeri flettes sammen med de eksisterende boligområder i små og store fællesskaber. I Skovlunde mødes de mange nye tilflyttere af bydelens sammenhold og traditioner såsom Skt. Hans, Byfest og Fastelavn.
Vi søger en kulturhusmedarbejder, som kan forene udvikling og drift og vil være med til at skabe fremtidens Skovlunde Kulturhus sammen med kolleger og områdets aktive borgere og foreninger. Vi søger dig, der er handlekraftig og udadvendt og som ser mulighederne i enhver situation. Du drives både af at sikre, at kulturhuset fungerer i dagligdagen, at understøtte borgernes engagement og at sikre relevant formidling for voksne gennem både samlingen, udstillinger og aktiviteter. Og du trives i mangfoldigheden af arbejdsopgaver, hvor dagene ikke ligner hinanden.
På Ballerup Bibliotekerne tager vi i 2025 hul på en helt ny strategi, Hvor vi har fokus på at arbejde datastøttet og borgercentreret. Vi ønsker at være synlige og uundgåelige for nye borgere og nye brugere, samt at samle og forbinde engagement, mennesker og lokalsamfund. Derfor går vi nysgerrigt til borgernes behov, ønsker og potentialer.
Det faste team i Skovlunde består af dig, en familie bibliotekar og en biblioteksmedhjælper. I er i fællesskab ansvarlige for den daglige drift og udviklingen af huset. Derudover er der en fast gruppe af kolleger, der har deres gang i huset og vi samarbejder på tværs af alle huse om samling, formidling og aktiviteter.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men følgende kompetencer er vigtige i stillingen:
Det får du hos os
Vi er på Ballerup Bibliotekerne i fuld gang med at transformere vores arbejdskultur. Vi arbejder bl.a. opmærksomt med motivation, feed-forward og psykologisk tryghed.
Som ledelse har vi fokus på at sætte tydelige rammer og prioritere opgaver samt ressourcer i en tillidsfuld dialog med medarbejderne. Vi er ambitiøse og der er i kommunen stor politisk opbakning til bibliotekets visioner og opgaver.
Hvem er vi
Ballerup Bibliotekerne består af et hovedbibliotek, to kulturhuse med og et uden fysisk bibliotekssamling, samt omkring 42 kreative og dygtige bibliotekselskende kolleger med forskellige fagligheder, der alle sætter barren højt. Vi skaber resultater sammen på tværs af vores huse og fagligheder, samt med borgere og andre samarbejdspartnere.
Vi arbejder ud fra vores højere formål ”Bedre og mere liv for Ballerups borgere” med visionen ”vi vækker nysgerrighed, handlekraft og lysten til nye fællesskaber”.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Leder af Inspiration og Fællesskaber Christine Bille på telefon 2516 9924. Ferie i uge 7.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2025.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 16. februar 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter børneattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir