1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Kulturministeriet, Departementet

Kulturministeriet søger ambitiøs generalist til film- og medieområdet

Fuldtid

Permanent

Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862769
|
Indrykket for 1 dage siden
Kulturministeriets departement søger ambitiøs generalist til film- og medieområdet

Interesserer du dig for mediernes vilkår, og hvordan vi sikrer de bedst mulige rammer for danske medier i en ny medievirkelighed, hvor globale techgiganter spiller en stadig større rolle? Trives du i en politisk styret organisation, hvor du skal være med til at udvikle og implementere de film- og mediepolitiske aftaler mellem regeringen og partierne i Folketinget? Så har du chancen for at blive en del af Film- og Mediestøtte i Kulturministeriets departement.

Om jobbet

Du bliver del af Kulturministeriets Film- og Mediestøttekontor, hvor vi har ansvar for mediestøtte, kulturbidrag, spiludvikling og medieanalyse. Kontoret er derudover ansvarlig for at udvikle og implementere filmaftalerne, samt udvikling af en dansk produktionsrabatordning til film- og serieproduktion.

Du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer, opbygge solid film- og mediefaglig viden og komme tæt på de politiske processer og hurtigt få et selvstændigt ansvar. Arbejdet indebærer policyudvikling, regeringskoordination, ministerbetjening, politiske forhandlinger, interessentinddragelse og pressehåndtering på film- og medieområdet, hvor der ofte er stor offentlig bevågenhed.

Du vil blive del af et hold, der arbejder tæt sammen om at udvikle og gennemføre film- og mediepolitiske initiativer. I kontoret arbejder vi lige nu med implementering af de to centrale politiske aftaler på området; medieaftalen og filmaftalen. Begge aftaler blev indgået i 2023 og indeholder bl.a. initiativer og opgaver forbundet med indførelse af et nyt kulturbidrag og nedsættelse af et udvalg for fremtidens mediestøtte.

Du vil få en bred kontaktflade til andre ministerier, Slots- og Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut og centrale interessenter og institutioner på området. Din endelige opgaveportefølje vil afhænge af din profil, erfaring og kompetencer.

Vi arbejder i kontoret for at sikre de bedste rammer om danskernes mediebrug i en tid, hvor nye digitale teknologier, sociale medier og store internationale aktører skaber grundlæggende forandringer af måden, medier producerer og udkommer med indhold. Kontoret varetager desuden relationen til hhv. Det Danske Filminstitut, NIMBI – Danmarks Institut for Spiludvikling og Medierådet for Børn og Unge.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Det kan f.eks. være cand.scient.pol., cand.jur., cand.polit., cand.mag. i medievidenskab eller lignende. Gerne med et par års erfaring fra centraladministrationen eller anden politisk styret organisation. Hvis du er nyuddannet, kan det evt. være erfaringer fra relevant studiejob.

Derudover forestiller vi os, at du:

◾ Har interesse for film- og medieområdet.

◾ Kan formidle komplicerede problemstillinger klart og enkelt, både mundtligt og skriftligt.

◾ Kan sætte dig ind i nye fagområder og problemstillinger hurtigt og effektivt.

◾ Trives godt med et højt tempo, en omskiftelig hverdag og varierede opgaver.

◾ Har erfaring med ministerbetjening, f.eks. fra en statslig styrelse eller et departement og gerne erfaring med koordinering af større projekter/sager tværministerielt.

◾ Har interesse og flair for politisk betjening i en politisk styret organisation.

Kulturministeriet som arbejdsplads

Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål og arbejder aktivt for at nå dem. I ministeriet arbejder vi dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere løsninger, som står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag.

Vi prioriterer din udvikling

Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Du vil hurtigt få selvstændigt ansvar og muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Du får bl.a. adgang til kurser og efteruddannelse, faglige inspirationsoplæg mv., som sammen med vores interne talentprogram sikrer den faglige og personlige udvikling.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende AC-overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC overenskomsten) og indplacering vil afhængig af kvalifikationer ske som fuldmægtig eller konsulent. Stillingen er på fuld tid.

Forventet tiltrædelse er d. 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse, og arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Franciska Vinde Dirchsen på tlf. 51543350 eller mail [email protected]

Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR Partner Nina Nisted Myssen på tlf. 24944926 eller på mail [email protected].

Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning via det elektroniske ansøgningsmodul senest søndag den 16. marts 2025. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 12-13.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Sundheds- og Ældreministeriet

    Fuldmægtig til kontoret for Beredskab og Smitsomme Sygdomme i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job