Motiveres du af tilfredse kunder og af at give en god kundeservice?
Har du smil i stemmen og trives du i et travlt og alsidigt miljø? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger lige nu i Dagrofa Logistik en kundecentermedarbejder til vores backoffice-funktion. Den person vi drømmer om, besidder stærke kommunikative kompetencer og en sikker hånd. En person, som kan bidrage til at sikre en professionel, effektiv og kompetent rådgivning samt servicering af vores købmænd og øvrige kunder. Du får en spændende mulighed for at træde ind i et stærkt og kompetent kundeserviceteam.
Hjælp kunderne godt på vej med personlig service
Som kundecentermedarbejder vil du bidrage til, at vi hver dag gør tingene bedre end vi gjorde i går, så vi sikrer, at vores kunder får den bedste service. Din rolle vil være en kombination af at tale i telefon med vores kunder, besvare mails fra vores fælles indbakke, behandle reklamationer, ordrebehandle, fejlsøge og indgå i et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen.
Personlige kompetencer
Du trives med at arbejde selvstændigt og er drevet af at sikre de bedste resultater i opgaveløsningen.
Du er en god og dygtig holdspiller, der bidrager positivt til hverdagen.
Du trives i kombinationen af at være i ”frontlinjen” og tale med kunder samt arbejde backoffice med administrative opgaver.
Du kan træffe selvstændige beslutninger – og trives med det.
Du er udadvendt, den smilende og spørgende telefonstemme, der finder løsninger med kvalitet.
Vigtigt at kunne holde flere bolde i luften, og beherske detaljerne i opgaverne.
Faglige kompetencer
Du har uddannelse eller erfaring fra fødevarebranchen – og har meget gerne suppleret dette med en administrativ uddannelse eller erfaring opnået på anden vis.
Du har flair for IT – og er bruger på højt niveau i MS Office og har meget gerne kendskab til SAP.
Du er velformuleret og har nemt ved at kommunikere både på skrift og i tale.
Har du erfaring fra en kundeservice- eller salgsafdeling er det en stor fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende job i en virksomhed i udvikling.
Et dynamisk arbejdsmiljø hvor ikke to dage er ens.
En afdeling hvor teamspirit er i højsæde.
Mulighed for personlig udvikling.
Arbejdssted
Stillingen er placeret på vores kontor i Vejle. Du vil få reference til Kundecenterchefen. Stillingen er en fuldtidsstilling, med en arbejdstid placeret i dagtimer samt en lørdagsvagt cirka hver 6. uge fra kl. 08.00-12.00.
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Kundecenterchef Dina Heilskov, tlf. 40 41 68 78, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og stillingen søges via linket i opslaget eller: www.dagrofa.dk og via fanen ”Karriere”. Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen når rette kandidat er fundet, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir