1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

FONDEN BYG ERFA

Kundeorienteret administrativ medarbejder til Fonden BYG-ERFA

Deltid

Permanent

Ny Kongensgade 13, 1472 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832456
|
Indrykket for 1 dage siden

I Fonden BYG-ERFA søger vi en administrativ medarbejder til nøglefunktioner i vores sekretariat. Fonden udgiver erfaringsblade om byggetekniske problemer og løsninger i byggeriet. Bladene er udgivet gennem 48 år og har opnået en høj status i den samlede danske byggebranche. De digitale blade sælges gennem en abonnementsordning og i løssalg.

Der er 2 administrative og 4 byggefaglige medarbejdere i sekretariatet. Vi har en uformel og rar omgangstone, hvor alle bidrager til, at hverdagen fungerer. Vi forventer høj kvalitet af hinandens arbejde, og vi tilrettelægger derfor opgaverne, så der er tid og ro til at opnå den.

 Arbejdsopgaver
En af dine væsentlige opgaver bliver at administrere vores abonnementsordning og e-handel. Det betyder, at du får den daglige kontakt til vores abonnenter og øvrige kunder. Kontakten kan eksempelvis være support til materialesøgning og login, viderestilling til de faglige medarbejdere i sekretariatet samt salg af abonnementer og løsblade. Vi lægger stor vægt på, at du forstår vores abonnenters og øvrige kunders behov, så du også løbende kan bidrage med input til, hvordan BYG-ERFAs ydelser bliver endnu bedre og mere målrettede – særligt via vores website. 

Andre meget væsentlige opgaver er at læse korrektur på erfaringsbladene, publicere dem og sammen med grafikeren kvalitetssikre, at de fungerer på både print og skærm. I stillingen kommer du også til at arbejde med generelle sekretæropgaver f.eks. arbejde i vores CMS-system, udarbejde salgs-statistikker, lettere bogholderi, formulering og udsendelse af nyhedsbreve, klargøring af mødemateriale og praktisk mødeforberedelse. Mange opgaver er i tæt samarbejde med ledelsen, og du får stor indflydelse på, hvordan dine opgaver planlægges og udføres.

 Erfaringer og faglige kompetencer 
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Men vi lægger vægt på at du har erfaring med og kompetencer indenfor:

·         servicering og support af kunder

·         e-handel

·         indholdsmæssig vedligeholdelse af websites

·         brug af MS Office

Det er en fordel – men ikke et krav - hvis du har fået dine erfaringer og kompetencer i en stilling i byggeriets verden, i forlagsbranchen eller et andet sted med fysiske og/eller digitale udgivelser.

Personlige kvalifikationer
Det er vigtigt, at du sætter pris på at arbejde i et roligt miljø, hvor der er stort fokus på kvalitet og grundighed. Derudover er det vigtigt, at du:

·         er serviceminded og kundeorienteret

·         er systematisk og detaljeorienteret

·         arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst

·         taler og skriver fejlfrit dansk

 Er du interesseret?
Stillingen er på 24-30 timer fordelt på 4 eller 5 af ugens hverdage. Vi ønsker  den besat hurtigst muligt og afholder løbende samtaler. Stillingen aflønnes efter kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Susanne Pouline Svendsen, direktør i BYG-ERFA, på telefon 26 78 34 78 eller på mail [email protected].
Vil du søge stillingen, så send en ansøgning og dit CV som en samlet fil til [email protected]

Vi skal bede om din ansøgning senest fredag den 28. februar 2025 kl. 12.

 Fonden BYG-ERFA
Fonden BYG-ERFA er en uafhængig og uvildig organisation, der har som formål at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet. Det sker gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer. Materialet er alment teknisk fælleseje og dermed relevant for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift. BYG-ERFA-bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer i praksis og forklarer, hvordan de kan udbedres i eksisterende bygninger og undgås ved fremtidigt byggeri.
På byg-erfa.dk findes en oversigt over de ca. 300 BYG-ERFA-blade.

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Center for Teknik, Søværnets Skoler

    Administrativ medarbejder til Center for Sømilitær Teknolog på Nyholm

    Fuldtid

    P. Løwenørns Vej 7, 1439 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 3, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Indertoften 10, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du mod på spændende og varierede opgaver? Kan du arbejde selvstændigt og nytænkende? Så er du netop den nye kollega, vi søger. Du skal varetage en bred vifte af administrative opgaver 37 timer om ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job