1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Vejen

EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S

Kundeorienteret kemiker til kemisk laboratorium

Fuldtid

Permanent

Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2648854
|
Indrykket for 9 dage siden

Vil du være en del af et team, hvor sparring, udvikling og trivsel er sat i højsædet? Så har du nu muligheden for at udvikle dig i en international koncern, hvor vi på tværs af landegrænser arbejder med ’Testing for life’.  

Eurofins Steins kemiske laboratorium beskæftiger sig med kemiske analyser af vand, fedt, protein, salt, pH, EFOS, træstof, stivelse, samt et bredt udsnit af specialanalyser i foder og fødevarer.

Vi er en afdeling med 60 dygtige medarbejdere, bestående af laboranter, laboratorieassistenter, kemikere og kunderådgivere. Som en del af verdens største laboratorievirksomhed, er vi med til at skabe høj sikkerhed inden for fødevarer og foder. Som kemiker i vores kemiske laboratorium, kan du være med til at sikre vores kunders kvalitet og rettidige resultater på deres prøver.

Jobbeskrivelse

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger, hvor du vil bidrage til, at produktionen i vores laboratorie sker effektivt og kvalitetsmæssigt korrekt. 

Du vil med dine kompetencer få ansvaret for kvalitet og levering på en række analyseområder og vil være i tæt dialog med vores kunder. I tæt samspil med dine kolleger vil dine opgaver blandt andet inkludere­:

  • Besvarelse af projekt/faglige henvendelser fra kunder
  • Kommunikation med vores samarbejdspartnere herunder laboratorier, vi benytter til underleverance
  • Godkendelse af analysecertifikater
  • Opfølgning på resultater fra både interne- og eksterne laboratorier
  • Support ift. indkomne prøver ved modtagelse og registrering
  • Behandling af reklamationer og afvigelser
  • Review af analysemetoder, herunder udvikling, validering og vedligehold
  • Indkøring og vedligehold af analyseudstyr og instrumenter
  • Problemløsning i form af planlægning og implementering af udviklingsprojekter
  • Medvirke til optimering af arbejdsprocesser via LEAN-principper

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du har en videregående naturvidenskabelig uddannelse som Cand.scient. i kemi, kemiingeniør eller andet relevant
  • Har du erfaring inden for foder- og fødevareindustrien er det en fordel, men ikke et krav
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til f.eks. afvigelsesbehandling, laboratorieundersøgelser, kvalificering af laboratorieudstyr og gerne verificering og validering.

Personlige kompetencer

  • Du evner at skabe overblik og prioritere dine opgaver
  • Du er fleksibel, nysgerrig og deler gerne din viden og erfaringer med teamet
  • Du trives i et miljø med mange forskellige typer opgaver, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd
  • Du tager ansvar for dine opgaver og formår at følge op og komme i mål

Yderligere oplysninger

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af et fagligt spændende arbejdsmiljø med et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone. Du bliver en del af en international koncern, der er blandt verdens førende laboratorier, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde.

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
37 timer ugentligt

Arbejdssted
Eurofins Steins Laboratorium A/S, Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Ansættelsesstart 
Efter aftale

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag senest d. 1. august ved at klikke på "Søg jobbet". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. 

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins kemiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte chefkemiker Rasmus Neergaard Harthin på tlf. +45 24 99 11 52 eller mail [email protected]

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Du vil i forbindelse med ansættelsesprocessen blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2023 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kemiker
Syddanmark
Kemiker
Vejen
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Vejen

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Eurofins Vitamin Testing Denmark A/S

    Analysekemikere - HPLC og LCMS analyser

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 11, 6650 Brørup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    6510 Gram, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 49, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job