1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Vejen

EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S

Kundeorienteret kemiker til kemisk laboratorium

Fuldtid

Permanent

Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2887798
|
Indrykket for 4 dage siden

Vil du være en del af et team, hvor sparring, udvikling og trivsel er sat i højsædet? Så har du nu muligheden for at udvikle dig i en international koncern, hvor vi på tværs af landegrænser arbejder med ’Testing for life’.  

Eurofins Steins kemiske laboratorium beskæftiger sig med kemiske analyser af vand, fedt, protein, salt, pH, EFOS, træstof, stivelse, samt et bredt udsnit af specialanalyser i foder og fødevarer.

Vi er en afdeling med 60 dygtige medarbejdere, bestående af laboranter, laboratorieassistenter, kemikere og kunderådgivere. Som en del af verdens største laboratorievirksomhed, er vi med til at skabe høj sikkerhed inden for fødevarer og foder. Som kemiker i vores kemiske laboratorium, kan du være med til at sikre vores kunders kvalitet og rettidige resultater på deres prøver.

Jobbeskrivelse

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger, hvor du vil bidrage til, at produktionen i vores laboratorie sker effektivt og kvalitetsmæssigt korrekt. 

Du vil med dine kompetencer få ansvaret for kvalitet og levering på en række analyseområder og vil være i tæt dialog med vores kunder. I tæt samspil med dine kolleger vil dine opgaver blandt andet inkludere­:

  • Besvarelse af projekt/faglige henvendelser fra kunder
  • Kommunikation med vores samarbejdspartnere, herunder laboratorier vi benytter til underleverance
  • Godkendelse af analysecertifikater
  • Opfølgning på resultater fra både interne- og eksterne laboratorier
  • Support ift. indkomne prøver ved modtagelse og registrering
  • Behandling af reklamationer og afvigelser
  • Review af analysemetoder, herunder udvikling, validering og vedligehold
  • Indkøring og vedligehold af analyseudstyr og instrumenter
  • Problemløsning i form af planlægning og implementering af udviklingsprojekter
  • Medvirke til optimering af arbejdsprocesser via LEAN-principper

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du har en videregående naturvidenskabelig uddannelse som Cand.scient. i kemi, kemiingeniør eller andet relevant
  • Har du erfaring inden for foder- og fødevareindustrien er det en fordel, men ikke et krav
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til f.eks. afvigelsesbehandling, laboratorieundersøgelser, kvalificering af laboratorieudstyr og gerne verificering og validering.

Personlige kompetencer

·         Du evner at skabe overblik og prioritere dine opgaver

·         Du er fleksibel, nysgerrig og deler gerne din viden og erfaringer med teamet

·         Du trives i et miljø med mange forskellige typer opgaver, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd

·         Du tager ansvar for dine opgaver og formår at følge op og komme i mål

 

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af et fagligt spændende arbejdsmiljø med et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone. Du bliver en del af en international koncern, der er blandt verdens førende laboratorier, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
37 timer ugentligt

Arbejdssted
Eurofins Steins Laboratorium A/S, Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Ansættelsesstart 
Efter aftale

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. 

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins kemiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager Maria Risager Andersen på [email protected]

 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kemiker
Syddanmark
Kemiker
Vejen
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Vejen

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    EUROFINS MILJØ A/S

    Laborantpraktikant i Eurofins i Vejen – For dig der er i gang med laborantuddannelsen og skal i praktik i september 2025

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Energivej 14, 6670 Holsted, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Vestermarksvej 10, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job