Kan du arbejde struktureret med kontrol og klager?
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK) er en uafhængig kontrolfunktion i ATP etableret efter lov om arbejdsskadesikring.
I AESK har vi til opgave at kontrollere og eventuelt klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) afgørelser i sager om erhvervssygdomme, herunder mén, behandlingsudgifter og tab af erhvervsevne. Vi kontrollerer årligt ca. 16.000 afgørelser fra AES og vurderer, om de er korrekte ud fra gældende lovgivning og praksis.
I øjeblikket er vi på udkig efter dig, der:
Som kunderådgiver er det afgørende, at du har lyst til at arbejde med sagsbehandling og administrative opgaver i en organisation, hvor vi prioriterer et stærkt kundefokus gennem kvalitet og professionel kundebetjening.
Er du grundig i din sagsbehandling?
Der kan være flere indgange til jobbet som kunderådgiver. Din baggrund kan fx være fra et forsikringsselskab eller en kommune, hvor du har fået erfaring med arbejdsskader og tab af erhvervsevne, men det kan også være, at du kommer med en sundhedsfaglig eller administrativ baggrund.
Det vigtigste er, at du kan sagsbehandle, og så er det kun et plus, hvis du har indsigt i sundhedsfaglige problemstillinger. I jobbet er det centralt, at du er:
Som person kan du se en sag fra mange vinkler og går grundigt til værks. Du har det fint med en arbejdsdag, hvor detaljer og struktur fylder meget. I din hverdag kommer du til at fordybe dig i sagerne, og du vil løbende sparre med kolleger om de faglige vurderinger.
Du vil komme igennem et grundigt oplæringsforløb, hvor du får den nødvendige introduktion til lovgivning og praksis på området, til erhvervssygdommene, til beregningerne i afgørelser om erhvervsevnetab og til vores it-løsninger.
Vi stiller høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Årligt er vi i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager familieydelser, barselsdagpenge, pension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge. Det betyder, at to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.
Vi er over 1000 kunderådgivere på tværs af landet, der løser opgaver for staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
I AESK er vi syv erfarne kunderådgivere og en sektionschef, der vil klæde dig godt på til opgaverne. Du bliver en del af et team, hvor vi har en stærk faglighed og prioriterer en hverdag med masser af humor og faglig udvikling.
Som en del af ATP indgår du i en organisation, hvor barren er sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.
=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest tirsdag den 28. januar. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi afholder samtaler i uge 6 og 8 og håber på opstart i april. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Grethe Mariane Møller på tlf. 2332 6231 eller [email protected] (ferie i uge 4).
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir