1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejen

EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S

Kundeservice supportmedarbejder

Fuldtid

Permanent

Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2883946
|
Indrykket for 9 dage siden

Brænder du for naturvidenskab og har du et skarpt servicegen? Trives du i et dynamisk miljø med mange sideløbende opgaver, hvor to dage aldrig er ens? Vi søger en kvik og energisk kollega, der har lyst til at lære en masse om fødevarekemi og mikrobiologi – og som samtidig har en naturlig sans for at yde god service.

Hos Eurofins Steins Laboratorium A/S arbejder vi med kemiske, mikrobiologiske og sensoriske laboratorieanalyser samt konsulentydelser inden for fødevare-, foder-, agro- og mejeriindustrien. Vi tester blandt andet for næringsindhold, kvalitative indholdsstoffer samt uønskede stoffer og mikrobiologiske organismer. Som en del af verdens største laboratorievirksomhed er vi med til at sikre høj fødevaresikkerhed og kvalitet.

Du bliver en del af et dynamisk team, hvor vi i fællesskab supporterer kunder på tværs af organisationen. Vores hverdag er varieret, og vi arbejder tæt sammen med både Salg og Produktion for at sikre de bedste løsninger for vores kunder.

Jobbeskrivelse

Kundeservice er et strategisk fokusområde for vores virksomhed, hvor vi udvikler os med vores kunders ønsker og behov. Vi søger en ny kollega, som brænder for at give den gode oplevelse til vores kunder.

Er du struktureret, processtærk, serviceminded og god til at kommunikere – og kan du holde styr på mange opgaver? Så har vi et spændende og alsidigt job med unik mulighed for at komme helt tæt på vores kunder og kommercielle arbejde.

Som en del af kundeservice vil du få en bred kontaktflade både internt og eksternt. Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Håndtering af telefoniske og skriftlige kundehenvendelser
  • Vejledning af kunder omkring analysemetoder og resultater
  • Kommunikation og koordinering mellem danske og udenlandske søsterselskaber
  • Bidrag til optimering af arbejdsprocesser og implementering af forbedringer

Arbejdet kræver, at du har en fleksibel tilgang til dine opgaver, er løsningsorienteret og kan skifte mellem forskellige opgaver uden at miste overblikket. Du motiveres i rollen som bindeled mellem kunden og produktionen, hvor din formidlingsevne og lyst til at samle trådene, er med til at sikre en god kundeoplevelse.

Kvalifikationer

Personlige kompetencer:

  • Du har et stærkt servicegen, trives med kundekontakt og formår at skabe gode relationer
  • Du er nysgerrig, lærenem og kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver og processer
  • Du arbejder struktureret, bevarer overblikket, kan prioritere og er omstillingsparat i en travl hverdag
  • Du har en positiv tilgang, bidrager til fællesskabet og motiveres af at arbejde i et dynamisk miljø

Faglige kompetencer:

  • Du har måske allerede have erfaring med kundeservice fra andet job
  • Du kan være forholdsvis nyuddannet eller have erfaring fra fødevareindustrien
  • Det er en fordel, hvis du har en naturvidenskabelig uddannelse eller interesse for mikrobiologi eller kemi 
  • Du har flair for IT og systemer
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en international virksomhed. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Yderligere information

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en international virksomhed. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdstid
37 timer, mandag-fredag

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Snarest muligt

Yderligere information

Send dit CV og ansøgning med relevante bilag online ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. 

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte  Commercial Director Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen på [email protected]

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 63.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2024 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kundeservicemedarbejder
Syddanmark
Kundeservicemedarbejder
Vejen
Salg
Syddanmark
Salg
Vejen

Andre job der minder om dette

    EUROFINS MILJØ VAND A/S

    Kunderådgiver – Vær med til at sikre vandkvaliteten i Danmark

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Enebærvænget 24, 5700 Svendborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Forsyningsvejen 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job