Er du en person, der brænder for at hjælpe mennesker og ønsker et job, hvor kursisternes behov er i fokus og hvor kundeservice er af allerhøjeste prioritet? Evner du at jonglere med flere opgaver samtidigt? Så kan jobbet som kursusadministrator i vores afdeling i Skovlunde være lige noget for dig.
Vi lægger stor vægt på at give vores kursister den bedst mulige oplevelse, og du vil være den primære kontaktperson for vores kursister både telefonisk og personligt ved skranken. Derfor er det vigtigt , at du er meget kundemindet og har stor interesse i at levere den bedste kundeservice til vores kursister. Vores kunder består af en bred vifte af AMU og EUD/EUV-kursister, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til dette område.
Vi er 9 medarbejdere fordelt i hele Danmark, som har ansvaret for kursusadministration af AMU. I Skovlunde er vi 3 medarbejdere, som arbejder sammen med de 40 ansatte, der er på adressen. Der kommer mange kursister forbi, så der er liv og glade dage på vores kontor. Din arbejdsplads bliver Mileparken 12A, Skovlunde – tæt på Skovlunde S-tog station og Ring 3. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, fra kl. 08.00-15.30 mandag til torsdag og fra kl. 08.00-15.00 om fredagen.
Ansøgningsfristen er den 9. februar 2025 og samtaler vil blive afholdt slut februar. Ansættelse vil finde sted efterfølgende. Søg stillingen via linket Ansøg nu, hvor du kan uploade et CV og en kort ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen bedes du kontakte administrationsleder Camilla Qvie via mail: [email protected], eller kontakt på tlf. 22784225
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir