Er du Kunstens nye kunstguide?
Kunsten søger kunstfaglige formidlere – og personlighed og udstråling.
Om Kunsten
Kunsten har store ambitioner på udstillings- og formidlingsområdet, og museet arbejder målrettet med at lade museet være et alternativt rum for læring og oplevelser af høj kvalitet. Vi udvikler hele tiden nye formidlingstilbud til museets mange gæster i relation til de skiftende udstillinger.
Kunsten er et levende kunstmuseum, der har til huse i en ikonisk museumsbygning fra 1972, tegnet af den finske arkitekt, Alvar Aalto. Museet har en samling, som rummer mere end 4.000 værker, hvoraf størstedelen er fra år 1900 og frem. I museets fem udstillingssale præsenteres museets faste samling samt skiftende særudstillinger sideløbende. Du får altså en mulighed for både at formidle kunsthistorien, og samtidskunstens spændende navne.
Kunsten Kreativitarium
I 2017 etablerede Kunsten en ny formidlingsafdeling, Kreativitarium, som med Nordea-fondens støtte har muliggjort at vi nu har et ambitiøst og kreativt formidlingsteam på rigtig højt niveau. Men andre ord – du kan her blive ansat på et museum, hvor der er store muligheder for at fordybe dig i kunsthistorien, samtidskunsten og formidlingsmetoder, og hvor formidling får lov til at fylde meget.
At formidle på Kunsten
I vores formidling drømmer vi om, at dialogen er central, uanset om vi beskæftiger os med børn eller voksne. Vi praktiserer en dialogisk formidling, der sigter mod at skabe rum for aktiv deltagelse og flerstemmighed i vores formidlings- og undervisningstilbud. I det arbejde er vi inspirerede af dialogmetoden Visual Thinking Strategies (VTS), som du vil blive oplært i. Derudover laver vi også praktisk-kreative aktiviteter til nogle af vores forløb. Aktiviteterne er udviklet af vores kunstnere, og du skal være klar på at facilitere dem. Det sker også, at vi får bookinger fra grupper, som ønsker en klassisk, kunsthistorisk tung omvisning, og det leverer vi selvfølgelig også, ligesom vi også afholder foredrag. Stillingen som kunstguide og omviser kræver derfor gode pædagogiske og stærke kunsthistoriske kompetencer.
Det praktiske
I et samarbejde med afdelingens koordinator og de andre kunstguider lægges der en halvårlig plan, sådan at hver kunstguide har en fast ugedag og en fast backupdag, ligesom vi fordeler weekenderne ligeligt. De dage står du til rådighed for de bookinger, der kommer ind. Der er mulighed for at kunstguiderne kan bytte omvisningerne indbyrdes. Der er altid god mulighed for sparring om indhold, og selvom vi forventer en høj kunstfaglighed, sørger vi selvfølgelig for, at du bliver klædt på til at kunne formidle vores samling.
Vi søger en med baggrund i kunsthistorie eller et andet relevant studie. Vi foretrækker at du minimum har bachelorgrad og har en bred viden inden for det kunstfaglige felt. Derudover håber vi på følgende:
Vi lægger også vægt på, at du som person er fleksibel og udadvendt, og har gode evner til at samarbejde i et miljø præget af omskiftelighed, engagement og høj faglighed.
Hvad får du ud af det?
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling/deltidsstilling og aflønnes med honorar pr. omvisning. Vi forventer, at du har mindst en fast ugentlig hverdag, en backupdag + hver fjerde weekend, hvor du kan tage omvisninger og læringsforløb. Derudover er arbejdstiden fleksibel og fastsættes nærmere efter aftale.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Samtaler holdes 9. januar 2025
Ansøgning mv.
Deadline: 2. januar 2025
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så send en mail til formidlingschef, Peter Juul, på [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir