1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København

Københavns Kommune - Familiehus 2

Kursusadministrator til Det Specialiserede Familiehus

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2872547
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du vild med processer og organisering, og elsker du at have et systematisk overblik og få noget fra hånden? Har du stærke koordineringsevner? Og har du lyst til at være med på vores hold og gøre en forskel for familier med børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne?

Så kan du være den nye kursusadministrator, vi søger til vores specialiserede familiehus.

Om Det Specialiserede Familiehus
Organisatorisk er Det Specialiserede Familiehus en del af Din Sociale Indgang i Socialforvaltningen. Vi er et bydækkende tilbud til borgere i Københavns Kommune. Vi er kendetegnet ved en specialiseret viden om børn og unge med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. De fleste af vores ydelser er rettet mod familier, børn og unge med problematikker indenfor autismespektrumforstyrrelser (ASF), men vi yder også specialiseret støtte og hjælp til familier med børn med andre handicaps. Vi tilbyder både individuel og gruppebaseret familiebehandling, råd- og vejledningsforløb, åben rådgivning, individuelle mestringsforløb, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, kontaktpersoner samt kurser og grupper for børn, unge, søskende, forældre og andre familiemedlemmer.

Det Specialiserede Familiehus huser 48 medarbejdere og to afdelingsledere fordelt på tre teams; Familiebehandling, Kontaktpersoner og Pædagogiske vejledere. 

Det Specialiserede Familiehus er i rivende udvikling med mange spændende opgaver og et tæt samarbejde mellem alle medarbejdere på tværs af teams og fagligheder. Vi arbejder løbende på at udvikle vores indsatser til at møde de behov og den efterspørgsel, der er hos borgerne og samarbejdspartnerne. Til sommer flytter vi til nye lokaler i Socialforvaltningens nye ”Autismehus” i Valby, hvor vi sammen med en masse andre skal være med til at etablere et helt nyt hus for vores borgere – det glæder vi os til.

Om stillingen
I Det Specialiserede Familiehus har vi et bredt udvalg af diverse kurser og grupper og betjener årligt mellem 800-1000 borgere. Det er derfor en stor organisatorisk og spændende opgave at sikre driften omkring vores kursusafdeling.

Dine opgaver vil primært være at

  • registrere de løbende visitationer, vi får fra sagsbehandlerne
  • sikre, at faciliteterne for diverse kurser og gruppeforløb er på plads
  • invitere og registrere deltagerne til kurserne og gruppeforløbene
  • servicere medarbejderne, der står for afholdelse af kurser og grupper i forhold til deltagerlister og evalueringsskemaer mv.
  • løbende sikre, at vores materiale ud af huset matcher virkeligheden, månedlige afrapportering
  • yde en god service til borgere, samarbejdspartnere og kollegaer

Du vil sammen med Familiehusets ledelse og vores administration blive en del af vores administrationsteam i Familiehuset. Du vil komme til at referere til afdelingsleder Ida Silver.

Faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer
Vi ser gerne, at du

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • har erfaring med at arbejde med koordinering, kursusadministration eller lignende
  • er stærk i struktur og systematik og elsker at have overblik, er vant til at arbejde selvstændigt med komplekse arbejdsprocesser og evner at have mange bolde i luften
  • er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt og selvstændigt kan udarbejde dokumentation og andet skriftligt materiale målrettet borgerne, medarbejderne og andre samarbejdspartnere
  • er serviceminded og kan lide at være i kontakt med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • er god til at indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper
  • er tillidsvækkende, imødekommende, nysgerrig og engageret i dit faglige virke

Vi tilbyder

  • en arbejdsdag, der sjældent er kedelig, hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter vores gode arbejdsmiljø og trivsel højt for både medarbejdere og ledelse
  • et familiehus med høj faglighed, engagement og skønne kollegaer
  • en dialogbaseret og inddragende ledelse
  • løbende intern sparring på dine opgaver
  • stor fleksibilitet og selvtilrettelæggelse af såvel opgaver som arbejdstid

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med flekstidsordning, som ønskes besat hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger HK-overenskomsten for administration og IT samt principperne for lokal løndannelse.

Vi indhenter referencer efter aftale samt børne- og straffeattest i forbindelse med en ansættelse.

Det Specialiserede Familiehus ligger på hhv. Borups Allé, 2200 København N samt Hans Knudsens Plads, 2100 København Ø. Vi forventer flytning til det nye Autismehus i Valby til sommer.

Yderligere oplysninger
Du kan få oplysninger om stillingen ved at henvende dig til Ida Silver på 20 28 49 64 eller Liana Landel på 61 62 23 88.

Søg via linket senest torsdag den 27. marts 2025
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.  Ansættelsesudvalget vil bestå af ledere af Familiehuset Ida Silver og Liana Landel, to medarbejdere samt TR.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kursusadministrator
København
Kursusadministrator
Hovedstaden
Human Resources
København
Human Resources
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Afdeling for Kompetenceudvikling

    Studentermedhjælper til arbejde med HR og kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

    Deltid

    Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du interesse for HR og kompetenceudvikling? Vil du hjælpe os med at udvikle og administrere vores kurser? Og har du lyst til at få joberfaring i Danmarks største kommune? I Københavns Kommunes sun... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Rosenvængets Allé 18, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi ønsker en faglig køkkenmedarbejder, der arbejder ud fra principper omkring at være eksperimenterende, nysgerrig og modig på smag, sanser og farver. Vi har guldøkologimærket og har fokus på klimamål... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job