1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Slagelse
Udløber snart

Region Sjælland

Kvalitets- og udviklingskonsulent til Psykiatrien Vest, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Fuldtid

Permanent

Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2700924
|
Indrykket for 19 dage siden

Psykiatrien Vest søger en ny kvalitets- og udviklingskonsulent, der skal være en del af det samlede team i en moderne psykiatriorganisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb.

Som kvalitetskonsulent hos os vil du få:

  • Et attraktivt job i en veldrevet organisation, hvor du er forankret i stabens kvalitetsteam.
  • Mulighed for at bidrage til en psykiatri, der har fokus på forbedring i behandlingen med høj faglighed og kvalitet
  • Tæt samarbejde med oversygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister i senge og ambulant.

Vores organisation
Staben i Psykiatrien Vest består af to teams, drift og kvalitet, som tager sig af hele den administrative understøttelse samt det kliniske udviklings- og forbedringsarbejde af Psykiatrien Vest. Derudover udøver Staben ledelsesstøtte til organisationens tredelte afdelingsledelse – sygeplejefaglig, lægefaglig og psykologfaglig.

Stillingen er ledig fra d. 1. oktober eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi søger en kollega, der brænder for forbedring og udvikling af psykiatrien, der har viden om sundhedsvæsenets arbejdsgange og organisering, har erfaring med at arbejde med nedbringelse af tvang, interesse for en recoveryorienteret psykiatri og gerne med flair og interesse for anvendelsen af data i sundhedsvæsenet.

Din hverdag som kvalitets- og udviklingskonsulent i Psykiatrien Vest

I stillingen som kvalitets- og udviklingskonsulent vil du have et tæt samarbejde med mange samarbejdspartnere i og uden for organisationen. Du vil referere til stabslederen og på daglig basis vil du arbejde sammen med kvalitets- og forbedringskonsulenten, der også er forankret i staben, chefsygeplejersken og mange af oversygeplejerskerne samt deres kliniske sygeplejespecialister. Du vil være en central del af det lokale kvalitetsnetværk samt støtte kliniske forbedringstiltag både ambulant og i sengeafsnit.

Vi har et godt og sundt arbejdsmiljø i staben og vi er stolte af det. Vi trives, er effektive og har god energi og humor (synes vi selv!) – og har til stadighed fokus på at vedligeholde det. Vi hjælper hinanden, også på tværs af teams, når der er brug for det og går ikke så meget op i vores titler.

Du vil få:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med den øvrige Stab
  • Sparring med Afdelingsledelsen og afsnitsledelserne om udviklingstiltag og forbedringsaktiviteter
  • Engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer med forskellige faglige baggrunde
  • Mulighed for at arbejde med og ud fra den nyeste evidens og forskning indenfor psykiatri
  • Et on-boardingprogram med fokus på en målrettet indsats for nye medarbejdere

Dine primære arbejdsopgaver vil være indenfor kvalitets- og forbedringsarbejde af forskellig art indenfor områderne:

  • Nedbringelse af tvang
  • RKKP
  • Utilsigtede hændelser
  • Recovery
  • Audit: Indsamling, analyse, evaluering og formidling af data
  • Sundhedsplatformen, som Superbruger Ansvarlig
  • Infektionshygiejne

Vores forventninger til dig

Faglige kvalifikationer

  • Sygeplejerske med relevant kandidatuddannelse
  • Gerne specialuddannelsen i Psykiatri eller anden relevant overbygning

Erfaringer med

  • datadreven kvalitetsudvikling og er analytisk og formidlingsmæssig stærk
  • implementerings- og forandringsprocesser i stor og lille skala
  • anvendelse af Sundhedsplatformen inkl. rapporter
  • udarbejdelse og opdatering af retningslinjer og instrukser
  • at skabe og gennemslagskraft til at skabe resultater
  • Evt. ledelseserfaring, gerne i klinisk sammenhæng

Personlige evner

  • Struktureret og selvstændig i opgaveløsningen
  • Forståelse for politisk styrede organisationer
  • Engageret tilgang til opgaverne og organisationen
  • Er dygtig til mundtlig og skriftlig formidling og gerne erfaring med at undervise/formidle
  • Gode samarbejdsevner
  • Kan bevare overblikket over og har interesse i mange forskellige opgaver

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi ønsker at du kan starte 1. oktober eller efter aftale. Vi gør opmærksom på at der ved ansættelse i Psykiatrien indhentes straffeattest (§22) samt reference.

Du kan læse mere om Region Sjælland som arbejdsplads her.

Skal vi arbejde sammen?
Så send din ansøgning, CV og andre relevante bilag via linket, så vi kan lære dig at kende. Ansøgningsfristen er 18. september 2024 og samtaler afholdes tirsdag den 24. september 2024.

Vil ud vide mere?
Så er du meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre mere om os og stillingen hos chefsygeplejerske Lotte Helveg eller stabsleder Louise Wrist Sørensen.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kvalitetskonsulent
Slagelse
Kvalitetskonsulent
Sjælland
Kontor og administration
Slagelse
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Kvalitetskonsulent med fokus på Kvalitet og patientsikkerhed i Administrationen på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

    Fuldtid

    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job