1. Alle Job
  2. Industri
  3. Aalborg

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Nørresundby

Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret elektronikfagtekniker, elektriker eller B2 flytekniker til Helikopterværkstedet i Aalborg

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2716723
|
Indrykket for 3 dage siden
Kom og bliv en del af vores hold på en arbejdsplads ud over det sædvanlige.

Brænder du for at skrue på Forsvarets helikoptere? Så har du mulighed for at bringe din faglighed i spil, samtidig med at du udfordrer og dygtiggør dig selv igennem spændende arbejdsopgaver og kompetenceudvikling.


Om os

Vi fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt vedligeholdelse af flykomponenter. Du får 330 kolleger der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vi tilbyder en helt unik og teknisk udfordrende stilling med fokus på kvalitet, rum til fordybelse, faglig sparring og personlig udvikling. Derudover får du fleksible arbejdstider, så du kan opnå en god balance mellem arbejde og privatliv, en integreret frokostpause i arbejdstiden, og en fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning.


Om stillingen

Du bliver en del af et højt specialiseret helikopterværksted med 67 kolleger og 13 lærlinge. Vi varetager opgaver inden for reparation og fremstilling af flykomponenter i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og eftersyn af flystel.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
•Udføre af elektrikerfaglige inspektioner og reparationer
•Udføre relevante udskiftninger i forbindelse med fejl eller eftersyn
•Udføre funktions- og operations-test af flyets systemer
•Fejlsøgning i forbindelse med eftersyn og/eller test

Rejseaktiviteter vil forekomme bl.a. i forbindelse med din kompetenceudvikling.


Om dig

Du har en faglig uddannelse som B2 flytekniker, elektronikfagtekniker eller elektriker med svendebrev.
Da en del af dine arbejdsopgaver foregår igennem SAP Produktionsmiljø, vil kendskab til SAP være en fordel, men ikke et krav, da det kan blive en del af din kompetenceudvikling

Vi arbejder med flyvedligeholdelse, så du er kvalitetsbevidst, detaljeorienteret, omhyggelig og systematisk i dit arbejde.

Da en del af vores arbejdsinstruktioner og faglige udtryk også foregår på engelsk, forventer vi, at du behersker både dansk og engelsk med teknisk indhold, såvel skriftligt som i tale, på et relevant fagligt niveau.

Du bidrager til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for samarbejde.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested er Aalborg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Thomas Bach Thejl på telefon 2555 2799 eller assisterende værkstedsleder Jens Aage Jensen på telefon 2573 4420.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 13. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Elektriker
Nordjylland
Elektriker
Aalborg
Elektronikfagtekniker
Nordjylland
Elektronikfagtekniker
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Mariendal

    Er du vores nye ABA-tekniker?

    Fuldtid

    Gasværksvej 44, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 43 dage siden

    Fuldtid

    Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job