1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Rudersdal
Nyt job

Rudersdal Kommune

Kvalitetschef med konsulenterfaring til Sundhed og Forebyggelse i Rudersdal Kommune

Fuldtid

Permanent

Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873488
|
Indrykket for 1 dage siden

Kan du bidrage til strategisk udvikling ved at løfte vores konsulentfaglighed i en smidig matrix organisering? Kan du gå forrest i at strukturere og facilitere en stærk kvalitetsorganisation? Så har vi en spændende stilling til dig i Område for Sundhed og Forebyggelse.

Vi tilbyder en mulighed til dig som trives og motiveres af forandringer og har lyst til at skabe faglig kvalitet og solide udviklingsprocesser - som et anker for hele vores område.

Sundhed og Forebyggelse er under forandring og mange spændende initiativer er sat i søen som en del af kommunens initiativ for fremtidens service og administration. Målet er at styrke de faglige fællesskaber og sikre en bedre serviceunderstøttelse af de forskellige fagområder. Samtidig har nationale initiativer som sundhedsreformen og ældrereformen igangsat store transformationer som kræver omorganisering, for at vi i Sundhed og Forebyggelse kommer mere ud i borgernes hjem, styrker rehabiliteringen og sikrer kapacitet i form af fx midlertidige pladser på det frisatte plejeområde.

”Vi har brug for en relationsstærk kvalitetschef, som trives godt i spændet mellem det driftsnære og det strategiske og evner at kæde de to sammen.
Du og enheden vil ikke skulle løfte alle opgaver selv, men være en faciliterende, understøttende og strukturende partner for driften”

fortæller områdechef Margrethe Wivel.


Om jobbet

Aktuelle opgaver:
Vi har brug for dig, der - til gavn for borgerne – kan sikre en:

  • stærk konsulentfaglighed, der gennem partnerskaber understøtter vores strategiske forandrings-processer såvel som
  • solid organisatorisk og faglig rammesætning for kvalitetssikring af de sundhedsfaglige borger-nære indsatser.

Det gør du gennem et team pt. bestående af tre uddannelseskonsulenter, tre sundhedskonsulenter, fire systemadministratorer, en administrativ medarbejder og syv udviklingskonsulenter. Det er en særdeles engageret og selvstændigt arbejdende gruppe, som du i din ledelse tager hånd om, spiller gode og udvikler. Du sikrer, at det tværfaglige potentiale i gruppen udnyttes og at de rette kompetencer er til rådighed i enheden.

Konkret skal du genoprette den sundhedsfaglige kvalitetsorganisation, skabe systematiske rammer for enheden og facilitere en smidig og struktureret organisering af kvalitetsarbejdet på tværs af hele området. Det er desuden essentielt, at du evner at lede og løfte de tværgående konsulentfunktioner. Du har det forkromede overblik over behov, kapacitet og løsninger og binder det sammen, så der skabes mest muligt værdi. Du har blik for værdien og evner at se helheden og den tværgående ramme. Ligeledes formår du at få andre til at hæve blikket og se deres rolle i den store sammenhæng.

Du er en aktiv medspiller i vores matrixorganisering – og definerer og koordinerer i et samarbejde de opgaver, der skal løses på tværs. Du har det personalemæssige og organisatoriske ansvar for de tværgående konsulenter og det tværgående kvalitetsarbejde, mens det faglige ansvar ligger hos driftsledelsen.

Din profil

Vi søger dig, der har:

  • Solid konsulenterfaring-, forståelse- og faglighed og er vant til at støtte og understøtte kunder/ledere i en driftsorganisation. Herunder er du stærk på metode, processer, implementering, governance, organisation og kan skabe overblik over sammenhænge.
  • God driftsforståelse og solid sundhedsfaglig indsigt via uddannelse og/eller erhvervserfaring.
  • Erfaring med kvalitetsorganisering i en kompleks organisering, hvor ansvar og beslutningskompetencer er fordelt på flere hænder.
  • Ledelseserfaring samt stærk interesse i at lede konsulenter.
  • Erfaring med og evne til at sætte dig ind i og omsætte lovgivning til drift.

Du er tidligere lykkedes med:

At navigere og skabe resultater i en kompleks organisering gennem påvirkning og indflydelse. Du har udvist evne til at indgå kompromiser og demonstrere en fleksibel tilgang til samarbejde. Derudover er du tidligere lykkedes med at være kvalitetsgarant og har skabt de rammer, organisatoriske og faglige strukturer og metoder, som har sikret høj kvalitet i en driftsorganisation.

Som person og leder er du:

  • Pragmatisk: Du er konstruktiv og fleksibel. Fokus er på at bringe opgaverne godt i mål.
  • Relationsstærk: Du har gejst og et godt humør. Du er samarbejdende og en dygtig kommunikator, der bidrager engageret til de fællesskaber, du indgår i, og med gennemslagskraft evner at lede opad, nedad og til siden.
  • Struktureret: Du har overblik, prioriterer løbende, arbejder systematisk og sætter naturligt struktur på processer og opgaver.
  • Motiverende: Du er omsorgsfuld og skaber gejst og arbejdsglæde for dine medarbejdere og samarbejdspartnere. Du lader tvivlen komme folk til gode, og du skaber psykologisk tryghed for medarbejderne. Samtidig er du tydelig og skaber klare rammer for arbejdet.


Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og med start den 1. juni 2025.

Ansøgning og tidsplan
Du søger stillingen ved at fremsende ansøgning og cv her. Ansøgningsfristen er den 30. marts 2025.

Rekrutteringen varetages i samarbejde med rekrutteringskonsulent Joy Torpdahl fra Lead with Joy.
Vi forventer at afholde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes fredag den 4. april 2025 og anden samtalerunde onsdag den 23. april 2025.
Der skal påregnes tid til testforløb og case forberedelse m.m. mellem de to samtaler.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Konsulent Joy Torpdahl på telefon 50441646 for en fortrolig samtale og en umiddelbar vurdering af dit match med stillingen. Du kan også kontakte områdechef Margrethe Wivel på telefon 7268 3310.

Om os
Som Kvalitetschef refererer du til områdechef Margrete Wivel, og du indgår i chefgruppen med to driftschefer, to myndighedschefer og områdechefen samt i organisation med vores frisatte plejecentre. Chefgruppen har, efter en dedikeret og struktureret indsats, etableret et tæt og konstruktivt samarbejde.

Kvalitetsenheden er bl.a. ansvarlig for at sikre processtøtte til projekter og udviklingstiltag i driften, drive det tværgående kvalitetsarbejde, levere ledelsesinformation baseret på data og analyser, løft af viden og kompetencer hos medarbejderne i driften, systemadministration samt databaseret ledelsesinformation – alt sammen på en ensartet og standardiseret måde. Herunder faciliterer enheden læring ved bl.a. at igangsætte faglige netværk, og arbejde systematisk med læring fra tilsyn og klagesager til hele området. Derudover sikrer enheden dokumentationspraksis og udarbejdelse af instrukser og omsætning til praksis på en ensartet måde, og varetager klassiske sekretariatsopgaver som politisk betjening.

Derfor skal du vælge os
Fordi vi er ambitiøse og engagerede på borgernes vegne, og vi står i en fantastisk spændende omstillingstid, hvor vi har brug for dig.

Fordi vi, i Rudersdal kommune, tror på, at vi kun lykkes i fællesskab. Det er vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af.

Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kvalitetschef
Rudersdal
Kvalitetschef
Hovedstaden
Kontor og administration
Rudersdal
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Rudersdal Kommune

    Leder til Børnehuset Honningkrukken

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job