Har du erfaring med fødevareproduktion, og vil du bidrage til den fortsatte udvikling af Snaptun Groups fødevaresikkerhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af en moderne, kvalitetsbevidst og udviklingsorienteret opdrætsvirksomhed som drives med jordnære værdier og et glimt i øjet!
Lang erfaring, stor knowhow og høj kvalitet
Den familieejede virksomhed Snaptun Group har drevet havbrug i mere end 30 år. Som en moderne opdrætsvirksomhed omfatter virksomheden alle trin i værdikæden fra moderfisk til opdrættede portions- og havbrugsørreder.
Man kan ikke skrive Snaptun Group uden også at nævne den gode kvalitet. Gennem højteknologisk sammensat foder opnår virksomhedens ørreder en topkvalitet som er efterspurgt overalt i verden. Faktisk er kvalitet et internt fokusområde i en sådan grad, at alle medarbejdere arbejder aktivt med det, og en central afdeling står for hele virksomhedens certificering.
Her kommer du ind i billedet og kan se frem til at:
Du bliver en del af et kompetent kvalitetsteam bestående af fire personer, som foruden dig tæller både en biolog, en kvalitetsmedarbejder / økonomi assistent og en lager- og pakkeriansvarlig. Du vil desuden komme til at arbejde tæt sammen med salgsafdelingen omkring sporbarhed og mærkning af varer. Du refererer direkte til direktør og medejer, Tim Holmgaard Petersen.
Erfaring med fødevareproduktion og certificeringer
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du er både struktureret, engageret, selvkørende og fleksibel. Du er vant til at samarbejde, overholde deadlines og kommunikere klart og tydeligt.
Du har tidligere arbejdet med fødevareproduktion, og kender derfor til fødevaresikkerhedsstandarder og certificeringer som IFS, HACCP og ASC. Samtidig er du ikke bange for at prøve nye idéer af, udvikle dig og lære nyt, og på den vis trækker du både på din faglige ballast og din åbenhed i hverdagen.
Da en del af virksomhedens sæsonmedarbejdere ikke taler dansk, får du brug for dine engelske sprogkundskaber.
IT-mæssigt er du superbruger i Microsoft Office pakken.
Når tradition og udvikling går hånd i hånd
Akvakultur er en branche, hvor man finder mange ildsjæle og det gør sig også gældende hos Snaptun Group, som bygger på en lang historik og stolte traditioner. Man sætter pris på værdier som arbejdsomhed og ærlighed, og blandt 90 medarbejdere hersker en uformel tone med dialog i øjenhøjde og faglig sparring.
Der er ikke langt fra tanke til handling. Tværtimod er der et stort ønske om kontinuerlig udvikling, hvilket afspejler sig i medarbejdergruppen, der både er omstillingsparate og nysgerrige på, hvordan de kan gøre i morgen endnu bedre end i dag.
Virksomheden arbejder blandt andet aktivt med ESG-rapportering, hvor nøgletal for reduktion af elforbrug, reduktion af udledning af CO2, bidrag til produktion af biobrændsel via fiskeaffald og cirkulær økonomi skal bruges til det fortsatte arbejde med reduktion af Co2, socialt ansvar og give et mere nuanceret virksomhedsbillede.
Lyder det som en arbejdsplads for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!
Interesseret?
Send os dit CV og beskriv din motivation for stillingen via ‘Søg jobbet’.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen hurtigst muligt, så vi har ikke en ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler.
Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen ikke er afsluttet – ikke at den er startet forfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir