1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Statens Serum Institut

Laborant eller bioanalytiker til screening af nyfødte

Deltid

Permanent

Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2659922
|
Indrykket for 106 dage siden

Vil du være med til at gøre en gøre en forskel for nyfødte og deres forældre? Ønsker du at anvende din faglighed på en meningsfuld måde? Så er DU måske vores nye kollega?

Jobbets indhold
Du kommer til at arbejde med det landsdækkende screeningsprogram for nyfødte (også kaldet hælblodprøven eller PKU-kortet), hvor vi dagligt modtager mellem 100-400 prøver, som vi analyserer og fremsender svar på. Mandag til lørdag, hver uge, året rundt, analyserer vi hælblodprøverne fra nyfødte og redder derved cirka 60-70 babyer hvert år. Du vil derfor skulle påregne lørdagsarbejde en gang per måned.

Du kommer til at indgå i den del af den daglige screening, hvor der hovedsageligt arbejdes med kvantitativ LC-MS og immunoassays.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • udstansning af filterpapirblodprøver
  • analyseopsætning på instrumenter
  • databehandling af resultater
  • vedligeholdelse af og fejlfinding på apparatur.

Din baggrund/Om dig
Du er uddannet laborant eller bioanalytiker, og har gerne en bred erfaring med forskellige teknikker. Derudover forestiller vi os, at du har:

  • erfaring med LC-MS
  • kender til at arbejde akkrediteret (ISO-standard 17025)
  • har interesse og flair for at arbejde med avanceret apparatur.

Vi drømmer også om, at vores kommende kollega:

  • er selvstændig, omhyggelig og mødestabil
  • kan lide at indgå i et team og få tingene til at køre.
  • er god til at bevare overblikket, selvom du har gang i flere forskellige opgaver samtidigt
  • er omstillingsparat og klar til at dagen kan tage en ny vending f.eks. ved tekniske problemer.

Vi forestiller os desuden, at du er digitalt velbevandret, da alt instrumentstyring, databehandling og svarafgivelse foregår digitalt.

Vi tilbyder dig
Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flekstidsaftale.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Sådan er dit kommende team
Afdeling for Medfødte Sygdomme består af cirka 45 personer, hvor du kommer til at indgå i et screenings-team på 12 personer. Vi er både laboranter og akademikere med en bred alderssammensætning og forskellig anciennitet.  Laborantteamet arbejder meget selvstændigt med dagens prøver, men der er altid mulighed for hjælp ved tvivlsspørgsmål. Der er desuden gode muligheder for at tilpasse sin hverdag ud fra hvilke opgaver og arbejdsformer, man trives bedst med.

Overordnet værdsætter vi det gode samarbejde og at man har blik for hinanden samtidig med at opgaven løses. Vi har en afslappet og jovial omgangstone og sætter stor pris på de personlige relationer hinanden imellem. Vi mødes dagligt til kaffepauser eller fælles frokost, ugentligt til fredagsmorgenmad eller en gang i mellem til udvidet fredagshygge.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere. 

Vi forventer at afholde samtaler fra uge 34-35.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte mig, afsnitsleder Pia Kiilerich på [email protected] eller ringe på 3268 8960.

Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår
Er du den rigtige kandidat til stillingen, så ringer vi til dig snarest efter ansøgningsfristens udløb.

Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund vil du blive ansat i helhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for bioanalytikere eller gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-Stat) vedr. laboranter.

Vi ser frem til at høre fra dig.



 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bioanalytiker
København
Bioanalytiker
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - SUND - TEILUM - Kbh Ø

    To bioanalytikere og/eller laboranter til Retsmedicinsk Institut

    Fuldtid

    Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nielsine Nielsens Vej 4, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nielsine Nielsens Vej 4B, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job