1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København

Analyse & Prøvetagning

Laborant til vandforsyningen

Fuldtid

Permanent

Parkstien 10, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2823649
|
Indrykket for 2 dage siden

Hos HOFOR bliver du en del af Danmarks største forsyningsselskab. Hvert år indvinder vi ca. 53 millioner m3 grundvand til fremstilling af det drikkevand, vi leverer til ca. 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi leverer vand i verdensklasse, og i Vandkvalitetssektionen sikrer vi kvaliteten ved at udtage vandprøver og udføre kvalitetskontrol af råvand og drikkevand fra boring til forbruger.

Analyser af råvand og drikkevand
I samarbejde med de øvrige laboranter i team Analyse & Prøvetagning skal du udføre akkrediterede mikrobiologiske og kemiske analyser af råvand og drikkevand. Vi anvender de traditionelle analysemetoder til vandanalyser, men arbejder også med udvikling og afprøvning af nye metoder.

Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver:  

  • Mikrobiologiske vandanalyser (Kimtal og coliforme bakterier) samt flowcytometer
  • Kemiske vandanalyser med brug af bl.a. UV/VIS Spektrofotometre, autotitrator og ICP
  • Opfølgning i hht. DANAKs akkrediteringssystem
  • Kvalitetskontrol
  • Resultatbehandling i Excel og intern database
  • Indkøre nye analyser og udstyr

Når du har fået en grundig oplæring af dine kollegaer, vil du skulle arbejde et par timer ca. hver 6. lørdag.

Erfaring med laboratoriearbejde
Vi søger en medarbejder, der har praktisk erfaring med laboratoriearbejde. Hvis du tidligere har arbejdet med vandanalyser, vil det være en fordel og ellers står vi klar til at klæde dig på til opgaven.

Vi leder derudover efter en medarbejder der:

  • Har gode analyse-og problemløsningsevner
  • Kan arbejde selvstændigt, men som også trives med at løse opgaver sammen med andre
  • Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
  • Har fokus på detaljerne i analysearbejdet
  • Tager initiativ til at gå i gang med nye opgaver og rækker ud, hvis der er behov for sparring
  • Har gyldigt kørekort til personbil, kategori B

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med resultatbehandling i Excel. 

Dine nye kollegaer er klar til at byde dig velkommen
Du vil blive en del af team Analyse & Prøvetagning, hvor vi til dagligt arbejder 4 laboranter, 1 laborantassistent og 1 fagkoordinator. Teamet er en del af sektionen Vandkvalitet, som holder til på Parkstien ved Valbyparken. 

I teamet har vi stort fokus på faglig sparring, og at der skal være plads til at dele synspunkter og lære af fejl. Samtidig har vi stort fokus på at opretholde et godt arbejdsmiljø i teamet – både når det handler om den fysiske sikkerhed og den psykiske trivsel.

Når du starter, har vi tilrettelagt et onboarding forløb, så vi sikrer os, at du bliver klædt godt på til dine opgaver og får mødt dine mange nye kollegaer. I den forbindelse vil du også få tilknyttet en buddy.

Du kan desuden læse mere om vores mange medarbejdergoder her

Er du klar til nye muligheder?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest d. 14. februar 2025. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Clara Vestergaard på telefon: 34458120.

Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 8 og 2. samtaler i uge 9, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. 

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Laborant
København
Laborant
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
København
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - SUND - PANUM KBH N

    Laboratory Technician (laborant) with experience with and interest for in vivo preclinical work

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job