1. Alle Job
  2. Industri
  3. Lyngby-Taarbæk

Danmarks Tekniske Universitet

Laborant til sektion for Materialer og Holdbarhed ved DTU Sustain

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2650460
|
Indrykket for 4 dage siden

DTU Sustain forsker og underviser inde for en lang række bygningsrelaterede områder. I sektionen for Materialer og holdbarhed er fokus på udvikling af bæredygtig teknologi. 

Interesserer du dig for at optimere byggematerialers egenskaber, så er dette job lige noget for dit, for det er præcis det, vi arbejder med i sektionen. I forskningen kobler vi eksperimentelt arbejde og modellering. Vi arbejder ud fra en bæredygtighedstankegang, så byggematerialerne produceres f.eks. med sekundære ressourcer og på en måde, så de har længere levetid. Vi arbejder også med at forlænge levetiden af eksisterende byggematerialer ved at øge den basale forståelse for nedbrydningsmekanismer og at udvikle teknologi, som kan bruges ved reparation, når det er nødvendigt. 

Fokus for de opgaver, som du vil blive involveret i, ligger inden for brug af affald som ressource i byggematerialer og deltagelse i forskningsprojekter omkring bæredygtig håndtering af forskellige asker. Specielt fjernelse af tungmetaller med elektrokemiske metoder for senere hen at kunne genanvende nogle af metallerne og udnytte den behandlede aske i beton.

Nysgerrig laborant der kan lære fra sig  
Du vil indgå aktivt i eksperimentelt arbejde i forskningsgruppens projekter. En del af arbejdet vil være afprøvning af nye ideer, medens en anden del vil bestå af analysearbejde, bl.a. pH, ledningsevne, oplukning i mikroovn, kationer på ICP-OES, anioner på ionchromatograf, partikelstørrelsesfordeling på laserdiffraktiometer, mineraler på XRD og temperatur reaktion på TGA. Desuden vil du hjælpe til ved forberedelse og udførelse af eksperimentelle kurser, samt sidemandsoplære studerende og ph.d.-studerende i laboratorie analyser.

Vores forventninger til dig
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et højt tempo og mange forskellige slags opgaver. 

Det er et krav at du er uddannet laborant.

Vi søger netop dig som fagligt har:

  • analyseerfaring med IC, ICP-OES, TGA og XRD 
  • erfaring med elektrokemiske metoder
  • erfaring med støbning af beton og mørtel efter dansk standard
  • interesse i at benytte forskellige IT-værktøjer i dit arbejde
  • interesse i undervisning af studerende i laboratorieanalyser

Og i tillæg ønsker vi at du:

  • Finder arbejdsglæde og motivation i både rutineopgaver og komplekse nye processer og problemstillinger
  • Arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst, samt er omstillingsparat i et travlt laboratoriemiljø
  • Behersker engelsk i skrift og tale

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed og stor variation i arbejdsopgaverne

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).

Arbejdsstedet er DTU Campus Lyngby, stillingen er på 37 timer og ønskes besat 1. september 2024 eller snarest derefter. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 10. juli 2024.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte laboratoriekoordinator Ebba Schnell, på telefon 4525 2244. 

Læs mere om DTU Sustain og sektionen for Materialer og Holdbarhed på DTU Sustain

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi - er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 30 nationaliteter.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Laborant
Lyngby-Taarbæk
Laborant
Hovedstaden
Underviser
Lyngby-Taarbæk
Underviser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Laborant til mikrobiologisk og molekylærbiologisk arbejde - DTU Fødevareinstituttet

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job