1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

Laboratory manager til forskningslaboratoriet på Afdeling for Retskemi

Fuldtid

Permanent

8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2805583
|
Indrykket for 3 dage siden
Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en laboratory manager til forskningslaboratoriet på Afdeling for Retskemi pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Institut for Retskemi har flere forskningsgrupper, som løbende hjemtager eksterne midler til gennemførelse af forskningsprojekter og indtægtsdækket virksomhed. Afdelingens forskningsaktiviteter er vokset de senere år, hvorfor der nu ønskes tilknyttet en fast laboratory manager til instituttets bioanalytiske forskningsenhed, som dels varetager laboratoriets drift i forbindelse med forskningsprojekter, dels indgår i udvalgte forskningsprojekter med praktisk og organisatorisk hjælp.

Som laboratory manager ved Institut for Retsmedicin bliver du en del af en arbejdsplads med dedikerede og specialiserede medarbejdere. Alle deler et mål om at forebygge og opklare kriminalitet, ulykker, for tidlig død og selvmord gennem forskning, undervisning og retsmedicinske undersøgelser. Instituttet hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på to afdelinger, der leverer uvildig og evidensbaseret myndighedsbetjening for politiet. Derudover har instituttet tre forskningsenheder, der fokuserer på bioanalytisk kemi, retsmedicinsk billeddiagnostik og klinisk retsmedicin. De ansatte bevæger sig i krydsfeltet mellem myndighedsbetjeningen og grund- og anvendt forskning, og instituttet har et skrapt fokus på det gode arbejdsmiljø, som er en forudsætning for høj kvalitet i løsningen af opgaver på alle niveauer. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som laboratory manager vil dine primære opgaver være at understøtte forskningsgrupperne på afdelingen med praktiske opgaver, hjælpe med indkøring af nye studerende samt udføre selvstændigt arbejde i laboratoriet.

Dine primære arbejdsopgaver:
  • Indkøb af varer til laboratoriets forskningsprojekter
  • Instruktion/oplæring af studerende på afdelingen i laboratorietekniske færdigheder
  • Hjælp og vejledning af studerende i forbindelse med projekter i samarbejde med deres vejleder
  • Indgå i afdelingens forskningsprojekter med praktisk/teknisk hjælp
  • Ansvarlig for laboratoriedrift af forskningslaboratoriet (sikkerhed, rengøring, GMO, isotop)
  • Kontakt til serviceteknikere ved nedbrud og planlagt service
  • Bidrage til kvalitetsstyring og informationssikkerhed i tilknytning til afdelingens forskningsprojekter
Du refererer til afdelingslederen på Afdeling for Retskemi.

Dine kompetencer

Du har en naturvidenskabelig uddannelse på Ph.d.-niveau. Ansøgere med postdoc forskningserfaring foretrækkes.

Du har desuden følgende kompetencer:
  • Erfaring med organisk analytisk kemi
  • Erfaring med molekylærbiologiske og farmakologiske teknikker
  • Kendskab til arbejde i ISO 17025 akkrediteret laboratorie
  • Kendskab til arbejde med GMO og radioaktive isotoper
  • Gode digitale kompetencer
  • Kan begå dig i et internationalt forskningsmiljø
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder, Christian Lindholst tlf.: +45 8716 7575.

Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 43, 8200 Aarhus N, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 og 5. 



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. 


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Bioanalytiker
Aarhus
Bioanalytiker
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Diers IVF ApS

    Diers Fertilitetsklinik - Bioanalytiker/Embryolog til fertilitetsklinik i hjertet af Aarhus

    Fuldtid

    Store Torv 8, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job