1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Holbæk

Region Sjælland

Læge i introduktionsstilling, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus

Fuldtid

Tidsbegrænset

Holbæk

SE PÅ KORT
ID: 2804993
|
Indrykket for 3 dage siden

Har du interesse for gynækologi og obstetrik, og ønsker du en klassificeret introduktionsstilling i specialet? Så kom til Holbæk, hvor du har gode muligheder for at opnå kompetencer indenfor alle lægerollerne. Vi har to ledige introduktionsstillinger til besættelse 1. marts 2025 eller snarest derefter.

På gynækologisk obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus, brænder vi for at tilbyde behandling af høj faglig kvalitet og skabe de bedst mulige forløb for kvinder med underlivsproblemer, og for gravide, fødende og barslende. Vi behandler alle almindelige sygdomme indenfor specialet, og da Holbæk Sygehus er ét af fire akutsygehuse i Region Sjælland, har vi derudover en vigtig akutfunktion.

Hos os drukner du ikke i mængden, men bliver hurtigt en del af et team, der er både omsorgsfulde, rummelige og ambitiøse. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed og uddannelse højt og tilbyder introduktion til forskning og udvikling. Samtidig forventer vi, at alle vores medarbejdere bidrager til løsning af opgaverne på højt fagligt niveau, bidrager til det gode samarbejde og byder konstruktivt ind, når de selv kan se nye og måske bedre løsninger. Vi afholder løbende tværfaglig obstetrisk teamtræning på afdelingen og sygehuset har etableret et tværfagligt læringscenter. Afdelingen underviser desuden lægestuderende fra Københavns Universitet.

Vores obstetriske afsnit varetager ca. 1500 fødsler om året, herunder også mange gravide med risikofaktorer og patologiske forløb. Vi varetager præterme fødsler ned til uge 28 i samarbejde med neonatalafdelingen. Vi er heldige at være en attraktiv afdeling for jordemødre, og du vil i din dagligdag have et tæt samarbejde med jordemødre på fødegang og svangre/barselsafsnit samt den superviserende jordemoder.

Gynækologisk ambulatorium har tre til fire åbne stuer dagligt, heraf én kombineret sygepleje- og akutstue. Vi har også særskilte behandlingsstuer til bl.a. dysplasipatienter og hysteroskopi. Vores sygepleje-team har stor erfaring og varetager selvstændigt visse patienttyper under delegeret ansvar. Vi behandler så meget som muligt ambulant samme dag. Afdelingen råder derudover over syv ugentlige operationslejer- heraf 5 dagkirurgiske.

Vi har regionsfunktion i vulvodyni og Center for Voldtægtsofre, mens fertilitetsbehandling, inkontinens- og cancerkirurgi varetages andre steder. Vi har et tæt samarbejde med kirurgisk-, anæstesi-, og neonatalafdeling.

Afdelingen bliver ledet af cheflæge og chefjordemoder i samarbejde, og er derudover bemandet med 20 læger: en ledende overlæge i obstetrik, 4 overlæger, 5 afdelingslæger, 3-4 læger i hoveduddannelse, 3-4 introduktionslæger og 2-3 læger i hoveduddannelse til almen medicin. Vi råder desuden over fire undervisningslektorater.

Arbejdstilrettelæggelsen er med delte vagter på hverdage og døgnvagt i weekend og på helligdage. Der er vagt på tjenestestedet og vagten dækker udelukkende det gynækologiske og obstetriske speciale.

Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du har lyst til at få mere at vide om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Anna Aabakke eller cheflæge Mette Schou Hammerum.

Vi planlægger samtaler den 27. Januar 2025.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Holbæk
Læge
Sjælland
Sundhed
Holbæk
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Holbæk
Læge
Sjælland
Sundhed
Holbæk
Sundhed
Sjælland