Psykiatrisk Center Ballerup søger en yngre læge med interesse for psykiatri til fagligt udviklende stilling For første gang i flere år slår vi en u-klassificeret stilling op til vores lukkede sengeafsnit. Bliv en del af en stor gruppe yngre læger der sammen med vores dygtige overlæger i fællesskab bemander vores 9 sengeafsnit. Vi har flere yngre læger der bliver hos os noget tids efter deres introstilling, men har også gennem tiden haft yngre læger der ven ter på den rette I-stilling, eller som over vejer specialet efter en introstilling i et andet speciale.
Hverdag og ansvarsområder Du tilknyttes et sengeafsnit i lukket regi på Psykiatrisk Center Ballerup. Her vil du gå stuegang sammen med en overlæge og et varierende antal øvrige yngre læger. Du vil ind imellem være på et andet sengeafsnit og du vil indgå i forvagtslaget med både dagvagter og nattevagter.
Du deltager i det kliniske arbejde på afsnittet, herunder samtaler med nye patienter, udarbejdelse af behandlingsplaner, tværfagligt samarbejde og deltagelse i behandlingskonferencer og netværksarbejde, alt sammen under supervision af speciallæger og øvrige medarbejdere. Vi lægger vægt på et trygt arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring og fokus på læring.
Hos os får du: - Fælles introduktion og oplæring
- Mulighed for supervision og fælles undervisning
- Der er altid to reservelæger i forvagt og derudover bagvagt og speciallæge i front, så du står aldrig alene
- Universitetsmiljø med både præ- og postgraduat uddannelse og forskning
Om Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Ballerup har ca. 750 medarbejdere, herunder 80-90 læger.
Vi har specialfunktioner for spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge og PTSD. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle centerets læger.
Ansættelsesvilkår Stillingen kan besættes afhængig af erfaring og kvalifikationer som læge niveau 1 eller niveau 2 (reservelæge eller 1. reservelæge).
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos cheflæge Nadia Lyhne Andersen på tlf. 40546900
Send din ansøgning senest den 17. februar 2025. Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.
Ansættelsesstart kan ske efter aftale.