Har du lyst til at varetage et forskningsprojekt indenfor Waldenströms Makroglobulinæmi og bidrage til afdelingens forskningsmiljø? Så søg stillingen og bliv en del af et ambitiøst forskningsteam af blandt andet patologer, ph.d.-studerende, molekylærbiologer, bioanalytikere og laboranter.
Stillingen ønskes besat 1. april 2025 eller snarest derefter og er begrænset til 18 måneder med mulighed for forlængelse.
Stillingsprofil og forventninger
Den ledige stilling omfatter et forskningsprojekt, hvor vi undersøger om MYD88 L265P-mutationen målt i en almindelig blodprøve kan anvendes som en sikker sygdomsmarkør i Waldenströms Makroglobulinæmi (WM). WM er et lavmalignt B-celle lymfom, hvor MYD88 L265P-mutationen kan påvises hos > 95 % af patienterne og er derfor en vigtig del af diagnostikken. Patienterne følges oftest med regelmæssig kontrol, hvor der aktuelt anvendes blodprøver, skanninger og knoglemarvsprøver til at vurdere sygdomsaktiviteten. Nuværende metoder, herunder IgM måling i blodet, er upræcise. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere sygdomsbyrde, tidlig effekt af behandling og om der er behov for yderligere behandling. Projektets formål er at undersøge, hvorvidt MYD88 L265P-mutationen målt i en almindelig blodprøve kan anvendes som en sikker sygdomsmarkør. Vi anvender ddPCR for at undersøge MYD88 L265P-mutationen i ctDNA i blod fra 125 patienter. Studiet inddrager patienter nationalt. Vores resultater vil potentielt kunne ændre måden vi overvåger sygdommen, herunder kontrol- og behandlingsforløb, resulterende i et mere personligt tilpasset forløb for den enkelte patient.
Vi glæder os til at få en ny kollega og har følgende forventninger til dig:
Vi vægter gode kommunikationsevner højt, da vores nye kollega kan forvente at samarbejde bredt i afdelingen med alle faggrupper samt med kliniske afdelinger, der indgår i projektet. Desuden skal påregnes formidling af forskning og komplekse analyseresultater i skrift og tale, blandt andet ved afdelingens regelmæssige møder og undervisningsfora.
Funktioner
Som ansat i stillingen kan du forvente:
Vi lægger vægt på, at du er kvalitetsbevidst, initiativrig, analytisk tænkende, struktureret, selvmotiverende og samarbejdsorienteret på tværs af faggrupper, afdelinger og netværk. Vi har et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø og forventer også, at du bidrager positivt til dette. Desuden har Patologiafdelingen et meget nært samarbejde med andre af sygehusets afdelinger, og det forventes, at du arbejder for at gavne og bevare dette gode samarbejde til patienternes bedste.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Patologiafdelingens organisering og profil
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret med afsnit i Roskilde og Næstved.
Afdelingen betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen.
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en chefbioanalytiker og en cheflæge. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 185 ansatte. Der er til afdelingen knyttet et professorat indenfor molekylærbiologi samt et lægeligt professorat, og vi har en moderne apparaturpark, der løbende udvides og fornyes.
Vi forventer at samle størstedelen af afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge, når bygningerne er klar til indflytning.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende klinisk akademiker Gitte Andersen (tlf. 23 34 43 92) og/eller professor Lise Mette Rahbek Gjerdrum (tlf. 30 33 37 41).
Samtaler
Har stillingen din interesse, skal ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag. Ansøgningsfristen er den 11. marts 2025.
Vi forbeholder os retten til at afholde samtaler løbende.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir