1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Lægemiddelstyrelsen

Lægemiddelfaglig akademiker til arbejdet med medicintilskud

Fuldtid

Permanent

Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832435
|
Indrykket for 7 dage siden
Er du interesseret i at sikre mest sundhed for pengene og synes du, at det er spændende at arbejde med rationel anvendelse af lægemidler? Er du interesseret i et arbejde, hvor du hver dag har følelsen af at gøre en forskel? Så er du måske vores nye kollega i Lægemiddelstyrelsens Enhed for Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed.

Dine primære arbejdsopgaver

Du skal sammen med dine kollegaer sagsbehandle ansøgninger fra læger om individuelle tilskud til patienter. Du vil få ansvaret for at behandle ansøgninger om enkelttilskud til egne terapiområder og holde dig opdateret omkring nye behandlingsanbefalinger for at understøtte rationel farmakoterapi. Arbejdet indeholder også daglig kontakt med borgere, læger og apoteker, hvor du nogle gange om ugen er med til at besvare sektionens mange daglige telefonopkald.

Derudover skal du indgå i et projekt omkring it-teknisk understøttelse af lægens vurdering af, om en patient opfylder betingelserne for klausuleret tilskud. Dette projekt udføres i samarbejde med kollegaer i Sundhedsdatastyrelsen og du skal både bidrage til udvikling af systemet og senere til at vurdere hvilke konkrete betingelser, der kan understøttes i de enkelte tilskudsklausuler.

Din hverdag hos os

Du bliver en del af en sektion, som vægter det gode samarbejde og faglig sparring meget højt. Vi har tæt daglig kontakt, og arbejder aktivt med både forbedringsforslag og konstruktivt feedback.

Du vil samarbejde med kollegaer med forskellig faglig baggrund og derudover med kollegaer i Sundhedsdatastyrelsen og med Medicintilskudsnævnets læger og du vil skulle deltage i de månedlige møder i Medicintilskudsnævnet.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en lægemiddelfaglig akademisk uddannelse som fx farmaceut med kompetencer indenfor lægemiddelanvendelse og farmakoterapi. Hvis du har kendskab til det danske lægemiddelmarked, medicintilskudssystem og sundhedsvæsen er det klart en fordel.

Herudover forventer vi, at du:

  • har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • har lyst og mod på telefonisk rådgivning af borgere, læger og apoteker
  • er initiativrig og sikrer fremdrift i dine opgave
  • flair for IT vil være en fordel
  • er serviceminded og hjælpsom
  • er kvalitetsbevidst
Vi lægger desuden vægt på, at du er åben og positiv af natur, er parat til at løfte i flok og at du vil bidrage til et godt kollegaskab såvel fagligt som socialt.

Vi tilbyder

Et meningsfuldt arbejde, hvor du dagligt er med til at gøre en forskel for de enkelte borgere. Du får chancen for at arbejde inden for et område, der har fået øget fokus i de seneste år og som har stor samfundsmæssig betydning. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer.

Vi mener, at der skal være en god balance mellem arbejde og fritid, derfor tilbyder vi en stilling på 37 timer med mulighed for at arbejde hjemmefra, når det hænger sammen med vores fælles planlægning.

Vores kultur er præget af en uformel omgangstone og en fælles bevidsthed om betydningen af gode samarbejdsrelationer på tværs af forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Om Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed

I Lægemiddeløkonomi og Tilgængelighed har vi fokus på den del af forsyningskæden, hvor lægemidlerne skal fra grossisterne og helt ud til borgerne. Det betyder, at vi administrerer apotekervæsenet, producerer og udstiller medicinpriser til apoteker og offentligheden samt administrerer medicintilskudssystemet.

Du vil blive en del af sektionen for Tilskud & Tilgængelighed, hvor vi blandt andet beskæftiger os med administration af medicintilskudssystemet og tilgængeligheden af lægemidler på det mere strategiske plan.

Du får i sektionen 16 dygtige og engagerede kollegaer med sundhedsfaglig baggrund, som arbejder tæt sammen om de forskellige opgaver. Enhedens ledelse lægger stor vægt på trivsel og psykologisk tryghed.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden gældende overenskomst.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stille spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Ulla Kirkegaard Madsen, 44889350.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 9-11. Du kan læse mere om os på www.laegemiddelstyrelsen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Farmaceut
København
Farmaceut
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Hovedstadens Apotek

    Farmaceut til Region Hovedstadens Apotek

    Fuldtid

    2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Vigerslev Allé 1, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Maribo, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi har to medarbejdere der går på henholdsvis efterløn og pension, efter lange arbejdsliv på Søndersø, så hvis du har lyst til at få nye udfordringer og arbejde med mennesker der har en hjerneskade og... Læs mere
    Lolland Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    2300 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job