1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Psykiatrisk Center København

Læger til introduktionsstillinger på Psykiatrisk Center København

Fuldtid

Permanent

Edel Sauntes Allé 36, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2836448
|
Indrykket for 2 dage siden
Vi søger læger med interesse for psykiatri til Psykiatrisk Center København (PCK).

Vi søger læger til vores ledige introduktionsstillinger med start i foråret 2025, og til sommer 2025.


Om Psykiatrisk Center København
PCK´s sengeafsnit er beliggende på 3 matrikler: Bispebjerg Hospital (Afdeling BBH), Frederiksberg Hospital (Afdeling FRH) samt Gentofte Hospital (Afdeling GeH). PCK har i slutningen af 2022 taget første etape af Ny Psykiatri Bispebjerg i brug, Ny Psykiatri Bispebjerg er et nyt moderne psykiatrihospital, som samler flere af centerets sengeafsnit inkl. akutsøjlen.
2. etape af flytningen til Ny Psykiatri Bispebjerg vil finde sted i foråret 2026

Herudover har PCK en række almene og specialiserede ambulatorier.

Introduktionsstillingerne vil til en start være forankret på én af de 3 senge-matrikler, men det er muligt undervejs i introduktionsstillingen at stifte bekendtskab med én anden af centerets senge-matrikler. Stillingerne er vagtbærende med vagtforpligtigelse i forvagtslaget.


Vi tilbyder
Grundet PCK´s størrelse er der mulighed for at få et bredt og indgående kendskab til specialet psykiatri. PCK er kendetegnet ved høj faglighed og dygtige speciallæger. Det er et travlt center, med et højt patientflow, og der er mulighed for at få erfaring med alle diagnostiske grupper.

Vi modtager og behandler voksne psykiatriske patienter inden for det almene psykiatriske område og har derudover ansvar for en række regions- og højt specialiserede funktioner (affektive lidelser, angst, OCD, somatiseringstilstande, sexologi, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, ældrepsykiatri og militærpsykiatri).

Udover en stor akutmodtagelse, et akut udgående psykiatrisk team, og flere akutte modtageafsnit – har centeret en række åbne, almene og intensive sengeafsnit, fire almene ambulatorier (F-ACT), et samlet hus for tilbuddet Opus, opsøgende og udgående teams, et affektivt ambulatorium og to store psykoterapeutiske klinikker.

Der er daglig undervisning og tradition for et intensivt læringsmiljø for læger på alle uddannelsesniveauer.

Via vores Psykoterapeutiske ambulatorier er der gode muligheder for at starte psykoterapeutisk grunduddannelse. Som læge i introduktionsstilling deltager man i Region Hovedstadens fælles grunduddannelse i psykoterapi, og Psykiatrisk Center København afholder udgiften til en introduktion til psykiatri (I-kurset).

Forskning er højt prioriteret på PCK, og vi har mange stærke forskningsmiljøer. Forskningen på PCK er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. Der er rig mulighed for at deltage i forskning, og en ansættelse på PCK kan således skabe mulighed for deltagelse i forskningsprojekter, hvis det har interesse.

Som universitetsafdeling varetager PCK undervisningen af medicinstuderende og læger i postgraduate lægelige uddannelsesstillinger på alle niveauer.

PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere, dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse.

Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med mere end 100 forskere.

PCK har i alt ca. 1300 medarbejdere, har årligt ca. 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.

PCK er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet.

Læs mere på www.psykiatri-regionh.dk og om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Uddannelsesansvarlig Overlæge Thomas Kirkegaard (mail: [email protected]) eller Specialkonsulent Mads Wejrup (tlf.: 51 52 74 26 / mail: [email protected]) eller Cheflæge Lone Baandrup (tlf.: 91 16 59 03 / mail: [email protected]) eller Cheflæge Ulla Knorr (tlf.: 27 64 66 68 / mail: [email protected]) eller Cheflæge Mia Grandahl (tlf.: 23 11 47 58 / mail: [email protected]).


Ansøgningsfristen er lørdag d. 22. februar 2025
Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle faglige kompetencer.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted onsdag d. 26. februar 2025 fra kl. 14.00 – 18.00 samt torsdag d. 27. februar 2025 fra kl. 14.00 – 18.00. Ansættelsessamtalerne vil finde sted på vores afdeling på Bispebjerg-matriklen.

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
København
Læge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Vestre Fængsel

    Genopslag, Afdelingslæge i arresten?

    Fuldtid

    Vigerslev Allé 1, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job