Konsultationssygeplejerske til almen praksis i Hørsholm søges.
Praksis i Hørsholm søger konsultationssygeplejerske 30-34 timer om ugen pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter. Praksiserfaring prioriteres.
Vi er 3 faste læger og ofte en uddannelseslæge, som sidder i relativt nyrenoverede lokaler i det smukke Christianshus i Hørsholm. Vi har 2 søde og dygtige sygeplejersker, hvor den ene desværre er nødt til at stoppe, og derfor har vi brug for dig.
Du skal være smilende og udadvendt, kunne have mange bolde i luften på én gang, og så gør det heller ikke noget, at du er festligt og socialt anlagt. Vi sætter godt arbejdsmiljø og grin i hverdagen meget højt. Vigtigst er dog naturligvis, at vi sætter patienten i centrum.
Hos os får du faglig udfordring. Du skal varetage bla. årskontroller på kronikere, graviditetsundersøgelser, børneundersøgelser, smear, blodprøver, EKG, LFU, sårbehandling, telefonvisitation o.m.a. Vi fokuserer på, at det skal være spændende, alsidigt og sjovt at gå på arbejde.
Du kan se mere om os på: www.lægernechristianshus.dk
Ansøgning sendes hurtigst muligt til [email protected]
Løn efter overenskomst. Vi holder samtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir