1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Hvidovre

Hvidovre Hospital

Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ Koordinator til Fertilitetsklinikken samt Enheden for Gentagne Graviditetstab på Hvidovre Hospital

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2773971
|
Indrykket for 9 dage siden
Har du lyst til at arbejde i et spændende speciale i rivende udvikling, og vil du være med til at sikre, at patienterne altid får en god oplevelse, så er du måske vores nye kollega?

Vi øger kapaciteten og søger derfor pr. 1. februar 2025 en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Fertilitetsklinikken og Enheden for Gentagne Graviditetstab.
Stillingen er på 37 timer/uge og vagtfri.

Måske har du allerede erfaring fra specialet, hvilket naturligvis er en fordel. Men har du ikke specialekendskab, så er du meget velkommen til at søge alligevel. Interessen og lysten til at arbejde med patienter i fertilitetsbehandling og patienter tilknyttet Enheden for Gentagne Graviditetstab er det vigtigste.

Fertilitetsklinikken er en del af Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Vi varetager fertilitetsbehandling med IVF og ICSI, behandlinger med fryseæg og inseminationsbehandlinger. Klinikken behersker de nyeste metoder indenfor specialet. Vi tænker visionært og er særdeles forskningsaktive. I Fertilitetsklinikken arbejder sygeplejersker, læger, bioanalytikere og sekretærer tæt sammen. Vi er omkring 24 ansatte heraf 4 sekretærer med dig.

Vi er en afdeling, der vægter det gode tværfaglige samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt. Vi brænder for fertilitetsspecialet, er engagerede og sætter en ære i høj faglighed og videreudvikling. Vi har fokus på det gode patientforløb, hvor patienten sættes i fokus, og vi har en meget høj patienttilfredshed.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og er vant til at arbejde i Sundhedsplatformen
  • Kan lide at have patientkontakt og yde en god service
  • Har gode dansk- og engelske sprogkundskaber
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst, empatisk samt bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Er initiativrig, nysgerrig og har gode samarbejdskompetencer
  • Kan arbejde systematisk og struktureret, og arbejde lige godt i team som selvstændigt
  • Kan jonglere med mange bolde i luften og samtidig holde hovedet koldt i et til tider hektisk, men spændende arbejdsmiljø
Konkrete arbejdsopgaver:

  • Telefonbetjening
  • Bookning i Sundhedsplatformen og DMDC
  • RedCap indtastning
  • Scanning til filstyring
  • Visitation af henvisninger
  • Servicering af patienter, læger, sygeplejersker og bioanalytikere
  • Arbejdslister
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver
Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og fagligt udviklende arbejde med tæt faglig sparring
  • Et godt arbejdsmiljø og kompetente kolleger
  • Tillid til den enkelte medarbejder
  • Åbenhed over for initiativ og gode idéer
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for deltagelse i kongresser m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for HK-ansatte indgået mellem HK/Kommunal og Regionens Lønnings- og Takstnævn.

Yderligere oplysninger:

Du er meget velkommen til at ringe eller sende en mail for yderligere spørgsmål til:

Sekretær Gitte Hviid, tlf.: 3862 3063 eller Oversygeplejerske Ida Emilie Brantelid, tlf.: 2427 9287 eller mail: [email protected]

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside:

https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Fertilitetsklinikken

https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/enheden-for-gentagne-graviditetstab/Sider/default.aspx

Ansøgningsfrist: den 12. december 2024

Ansættelsessamtaler: Afholdes den 16. december 2024 kl. 11.00-15.00

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Hvidovre
Lægesekretær
Hovedstaden
Sundhed
Hvidovre
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Hvidovre Hospital

    Gastroenhedens kirurgiske sektion søger lægesekretær/SAK

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job