Vores kollega gennem mange år, går på pension og derfor har vi brug for dig. Da vi ikke fandt den rette i første omgang, prøver vi igen.
Du kommer til at indgå i en god og meget velfungerende gruppe med fire lægesekretærer/SAK, der har et tæt samarbejde med klinikkens øvrige personale. Desuden har vi en reception som er bemandet med 3 receptionister.
Klinikprofil Hukommelsesklinikken er en del af Nationalt Videnscenter for Demens, som er forankret i Neurologisk Klinik. Nationalt Videnscenter for Demens består ud over af klinikken af et landsdækkende videnscenter og en forskningsenhed.
I Hukommelsesklinikken udreder og behandler vi patienter med kognitive forstyrrelser og demenssygdomme. Vi samarbejder især med de praktiserende læger, øvrige hukommelsesklinikker og kommunerne i Region Hovedstaden efter regionens forløbsprogram for demens
(
www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/kronisk-sygdom/Sider/Forloebsprogram-for-demens).
Klinikken har regionsfunktion og højt specialiserede funktioner vedrørende demensudredning. Vi har også tilbud om genetisk rådgivning til raske slægtninge til patienter med eller mistanke om en arvelig sygdom.
Personalegruppen er et tværfagligt team med speciallæger i neurologi, psykiatri og geriatri, samt neuropsykologer, sygeplejersker, receptionister og lægesekretærer og socialrådgiver.
Læs mere om os på
www.videnscenterfordemens.dk Dine opgaver bliver bl.a.: - Et fast arbejdsrul med varierende opgaver: Visitation (vi modtager ca. 2.000 nye patienter hvert år), indledende besøg, ventebreve, in Basket/kodning, arbejdslister samt booking af ambulante tider
- Telefonisk kontakt med patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- Samarbejde med de forskellige faggrupper
- Øvrige sekretæropgaver
Vi tilbyder: - Engagerede, søde og hjælpsomme kolleger
- Hjemmearbejde en dag om ugen, hvis det ønskes
- Dejlige nye lyse lokaler i Nordfløjen
- Et afvekslende arbejdsområde med mange forskelligartede opgaver – vi arbejder med ugentlige arbejdsrul, så opgaverne i SP varierer fra uge til uge
- Fælles fagligt/kulturelt morgenbrødsmøde en gang månedligt
- Tildeling af faste læger, som du primært løser opgaver for
- Højt fagligt niveau med fokus på den enkelte patients forløb og behov
- Mulighed for udvikling og uddannelse
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med kolleger med mange forskellige kompetencer
- Grundig introduktion til klinikken
Kvalifikationer: - Uddannelse som sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær.
- Ambulatorie-erfaring er en fordel
- Rutineret bruger af Sundhedsplatformen
Skriv til os, hvis du: - Sætter pris på at samarbejde tværfagligt om det gode patientforløb
- Er god til at kommunikere med patienter og pårørende
- Er fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver, da vi løbende justerer vores opgaver
- Tager ansvar og initiativ og er omhyggelig i dit arbejde
Arbejdstider Stillingen er 37 timer ugentligt i dagtimerne på hverdage. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgnings- og ansættelsesprocedure - Send ansøgning og CV via "Søg Job" ovenfor - ansøgningsfrist er
onsdag den 08. januar 2025. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og du er meget velkommen til at komme forbi og hilse på os. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Hanne Inge Sørensen på tlf. 35 45 84 08, eller til lægesekretær Christine Rost tlf. 35455954, eller sundhedsadministrativ koordinator Bettie Bas tlf. 35452589