1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2831096
|
Indrykket for 2 dage siden
Kan du genkende dig i beskrivelsen som ambitiøs og serviceminded lægesekretær/SAK

Og har du lyst til at arbejde i et stort ambulatorium, hvor ingen dage er ens?

Så er denne stilling lige noget for dig!

Hverdag og samarbejde i sekretariatet – og ambulatoriet som helhed

Du bliver en del af et ambulatorie med 4 tværfaglige behandlerteams, bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter og socialrådgivere samt et team af sekretærer (dit team). Ambulatoriet varetager ambulant udredning og behandling af spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri og den fagspecifikke visitation.

Sammen med dine 3 sekretærkolleger i ambulatoriet får du ansvaret for at understøtte alle administrative opgaver i ambulatoriets behandlerteams med særlig fokus på at sikre effektive arbejdsgange på tværs af faggrupper. Vi har dertil også tæt samarbejde, koordinerer ferier, løser opgaver på tværs m.v. med vores sekretærkollega i dagafsnittet, som også yder ambulant spiseforstyrrelsesbehandling.

Du bliver en del af et sekretariat, som er placeret i hjertet af ambulatoriet (og blandt venner kaldes ’Hjerterummet’). Vi tilbyder en stilling med varierede arbejdsopgaver, højt tempo samt dygtige kolleger med et stærkt fællesskab. Vi er et team der har arbejdet sammen i mange år, og vi er klar til at byde dig velkommen på holdet.

Dine kerneopgaver

Som sekretær får du en central rolle i styring og ajourføring af ventelistesystem, indkaldelse, modtagelse og afslutning af patienter mv. via et system kaldet Flow.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Understøttelse af og opfølgning på vores gode behandling i konkrete patientforløb gennem registrering, kollegialt samarbejde og tæt dialog med behandlere og ledelse
  • Call-centerfunktion
  • Hjælpe med receptionsarbejdet
  • Fælles rutineopgaver
  • Tæt samarbejde med vores sekretærkollega i dagafsnittet for spiseforstyrrelser, på tværs med døgnafsnittende inden for området– og ikke mindst samarbejde og faglig udvikling gennem samarbejde på tværs af sekretærgruppen på Psykiatrisk Center Ballerup
Vi tilbyder dig

  • God og grundig introduktion til opgaverne
  • Et alsidigt job med vekslende og udfordrende arbejdsopgaver
  • Et job i en dynamisk og spændende afdeling
  • Et godt tværfagligt samarbejde, hvor du er en væsentlig medspiller
  • En hverdag med fokus på trivsel og godt kollegialt samarbejde
  • Selvstændigt arbejds- og opgavetilrettelæggelse, herunder mulighed for 1 ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Tæt samarbejde og gensidig respekt imellem ledelse, behandlere og sekretariat
Direkte patientkontakt

Du skal kunne trives i et travlt og mangfoldigt miljø, som den, der griber opgaverne og lander løsningerne i håndteringen af ambulant sekretariatsarbejde. Du er den rette, hvis du er fleksibel og ser en værdi i, at patienterne føler sig ”ventet og velkommen” fra de træder ind ad døren.

Om os og rammerne i Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Vi tilbyder ambulant behandling for personer over 18 år med spiseforstyrrelser af moderat til svær grad jvf. Sundhedsstyrelsens anbefaling. Vi har et årligt patientflow på 800-1000 patienter.

Ambulatoriet er en del af det samlede Spiseforstyrrelsesområde på Psykiatrisk Center Ballerup. Området har fælles visitation og udredning af sygdomsgrad og behandlingsbehov, og ambulatoriet samarbejder tæt med dag- og døgnafsnittene.

I ambulatoriet behandles der patienter både i hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion. Kernen i behandlingen er en kombination af psykoterapi, lægebehandling og diætistbehandling. Denne kerne suppleres efter behov med socialfaglig indsats, kropsterapi, netværksinddragelse mv. Pårørende ses som en ressource, og inddrages i behandlingen efter behov og relevans. Der afholdes introduktionsarrangement og pårørendearrangementer som led i dette, og der kommer således mange andre aktører end patienterne i ambulatoriet herunder eksterne samarbejdspartnere fra kommuner eller bosteder samt pårørende.

Om dig

Vi søger en uddannet lægesekretær/SAK, som er indstillet på at indgå i et tæt kollegialt fællesskab om opgaveløsningen i samarbejde med det øvrige sekretærteams. Vi forestiller os en kollega der:

  • Har gode kommunikationsevner
  • Er god til at prioritere og ændre fokus hurtigt
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med en positiv tilgang til opgaverne
  • Er fagligt velfunderet og ansvarlig omkring et højt kvalitetsniveau i udførelsen af opgaverne
  • Du er den rette, hvis du er fleksibel og ser en værdi i, at patienterne føler sig ”ventet og velkommen” fra de træder ind ad døren.
  • Du skal kunne trives i et travlt og mangfoldigt miljø, som den, der griber opgaverne og lander løsningerne i håndteringen af ambulant sekretariatsarbejde.
  • Kan efterleve organisationens værdier om ansvar, respekt, faglighed og udvikling med patienten i centrum.
​​​​​​​Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt til besættelse pr. 1. april 2025. Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Har vi vakt din interesse?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Charlotte Christophersen på telefon 38645366 el. via mail [email protected] eller afsnitsledelsen v/ Mia Lind Winther på telefon 21520990 el. via mail [email protected].

Vi vil meget gerne svare på spørgsmål om stillingen, så ring/skriv hellere en gang for meget end en gang for lidt. Mail os også gerne, hvis du vil ringes op.

Ansøgningsfristen er den 19. februar 2025 kl. 16.00.

Ansættelsessamtaler den 24. februar 2025, kl. 13:00-16.00.

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og relevante dokumenter via linket på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Ballerup
Lægesekretær
Hovedstaden
Sekretær
Ballerup
Sekretær
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior logistisk manager til Forsvarets redningshelikoptere

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Præstevænget 2A, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job