1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Guldborgsund

Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator (SAK) i fast stilling til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus

Fuldtid

Permanent

4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797818
|
Indrykket for 3 dage siden

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator (SAK) i fast stilling til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus

Da vi har en kollega som nu går på barsel søger vi snarest en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til en fast stilling på 37 timer til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Nykøbing F. Sygehus (NFS).

Vi ønsker os en ny kollega primært til vores afdelingssekretariat, hvor du skal arbejde tæt sammen med andre kollegaer. Vi ser gerne at du har god erfaring med Sundhedsplatformen, da den fylder en del i vores hverdag.

I afdelingssekretariatet varetages bl.a. opgaver som henvisninger til NFS, forløbsregistrering af cancerpatienter, kodefordeler, epikriser, registreringsopgaver, klage- og forsikringssager, afdelingspostkassen, brevudveksling og telefonbetjening, men der kan blive mulighed for andre opgaver.

Du vil få nogle gode kollegaer, som vil give dig en grundig introduktion til meningsfyldte administrative opgaver.

Det klinisk administrative personale samlet i afdelingen, består på NFS af 8 lægesekretærer og i Roskilde af 15 lægesekretærer samt en ledende lægesekretær fælles på begge matrikler.

Vi kan tilbyde dig:

  • En spændende arbejdsplads med variation i opgaver samt udvikling
  • Medindflydelse på arbejdet og stor selvstændighed i tildelte ansvarsopgaver
  • Et tæt tværfagligt samarbejde
  • Åbenhed overfor initiativ og nye idéer
  • Fokus på arbejdsmiljøet
  • Gode engagerede kollegaer, som hjælper og støtter hinanden
  • En stilling uden vagter

Lægesekretærerne arbejder i et tæt kollegialt og tværfagligt travlt og uformelt arbejdsmiljø. Som lægesekretærer har vi en central rolle med at understøtte afdelingens administrative arbejdsgange.

Vores forventninger til dig:

  • Du skal være uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
  • Du er certificeret i Sundhedsplatformen
  • Du er fleksibel og mødestabil
  • Du er positiv og har et godt humør
  • Du er dygtig til dit fag og kan arbejde engageret, selvstændigt og ansvarsfuldt
  • Du er løsningsorienteret i din tilgang til forandringer
  • Du har gode IT-kompetencer og erfaring med officepakken
  • Du har fokus på kvalitet i opgaverne
  • Du trives i en til tider hektisk hverdag
  • Du er god til at prioritere dine arbejdsopgaver
  • Du er imødekommende og serviceminded overfor patienter, pårørende og kollegaer
  • Du har gode kompetencer inden for koordinerende opgaver, sagsbehandling, kommunikation og formidling

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling i NFS består af:

  • Et afsnit for barslende og fødende
  • Et afsnit for akutte og gynækologiske operationspatienter og et Center for voldtægtsofre
  • Et ambulatorium med ultralydskonsultationer, obstetriske og gynækologiske læge- og sygeplejeambulatorier (cancer, almen og urogynækologiske).
  • Jordemoderkonsultationer i Nakskov, Stege, Vordingborg og Nykøbing F.

Inden for det obstetriske speciale varetages alle typer af graviditetskontroller, ultralydsundersøgelser og omkring 900 fødsler på årsbasis. I det gynækologiske speciale varetages udredning og behandling af mange forskellige gynækologiske sygdomme, herunder urogynækologi og kræftbehandling. Afdelingen foretager herudover et antal operationer på operationsgangen.

Nykøbing F. Sygehus er fusioneret med Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde den 1. januar 2024, og vi har én fælles afdelingsledelse.

Du kan læse mere om fusionen og organisering på de enkelte afdelinger og sygehuse på intranettet.

Ansøgere med interesse og gerne erfaring inden for specialet gynækologi/obstetrik vil være en fordel, men er ikke en betingelse.

Afdelingens sekretariat har åbningstid fra kl.8.00-15.00 mandag til fredag.

For yderligere oplysninger eller ønske om stillingsbeskrivelse, kan ledende lægesekretær Lis Lundbøl, tlf. 47 32 40 04 eller 27 50 98 16, [email protected] kontaktes.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for lægesekretærer.

Ansøgningsfrist d. 07.01.24. kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes 09.01.24. og evt. løbende.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Guldborgsund
Lægesekretær
Sjælland
Sundhed
Guldborgsund
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Hjerteambulatoriet søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (SAK) – fast stilling, gerne 37 timer. Ansættelse snarest muligt eller efter aftale.

    Fuldtid

    4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Møllebakken 9, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Bliv en del af vores team på Center for Hjerneskaderehabilitering! Er du passioneret omkring hjerneskaderehabilitering og ønsker at arbejde i et dynamisk og fagligt stærkt miljø? Så er denne stilling ... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
Søg efter andre job