Lægesekretær søges til nystartet lægepraksis i Randers
Lægerne Marsvej er en ny lægepraksis i Randers.
Vi glæder os til at åbne dørene for vores patienter 1. oktober 2025 i store nyindrettede lokaler på Marsvej i Randers. Vores team består aktuelt af to faste læger, 2 sygeplejersker, 1 sekretær og 2 medicinstuderende.
Er du en erfaren og engageret lægesekretær som ønsker at blive en del af en ny og dynamisk lægepraksis, så er det lige netop dig vi søger!
Dine primære arbejdsopgaver:
Telefonvisitation og personlig kontakt med patienterne.
Booking af tider og koordinering af patientaftaler
Journalføring og administrative opgaver i klinikken
Svare korrespondancer til f.eks. hjemmeplejen og håndtere prøvesvar m.m.
Håndtering af recepter og dosispakket medicin
Bestilling af varer og andre praktiske opgaver.
I vekslende omfang kliniske opgaver f.eks.: blodprøvetagning, EKG, urinprøver
Der vil være oplæring i endnu ikke erhvervede kompetencer, og det er vigtigere med gåpåmod og positiv indstilling til nye opgaver frem for at kunne det hele fra start.
Dine kvalifikationer:
Uddannet lægesekretær eller med erfaring inden for klinikadministration.
Udadvendt, let til smil, lærevillig og serviceminded teamplayer, som vil bidrage positivt ind i vores team
Gode IT-færdigheder, gerne kendskab til XMO som klinikken bruger
Evnen til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
Fleksibilitet og evne til at håndtere et til tider travlt arbejdsmiljø
Erfaring fra almen praksis er et plus.
Vi tilbyder:
Et spændende og afvekslende job i en ny og dynamisk lægepraksis. Vi er to yngre speciallæger i almen medicin, som brænder for at skabe en moderne klinik med glade medarbejdere, tilfredse patienter, god og uformel stemning med højt til loftet. Du skal forvente et åbent miljø, hvor faglig udvikling og supervision bliver en fast del af hverdagen. Vi vægter arbejdsglæden højt og prioriterer socialt samvær i klinikken. Kom og vær med til at sætte dit præg på fremtidens praksis og vær med til at skabe et godt og positivt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder en fast stilling med løn og ansættelsesforhold efter overenskomst. Timetal snakker vi om men som udgangspunkt 30-37 timer ugentligt. Start 15. september 2025 inden praksis åbner dørene 1. oktober 2025.
Ansøgningsfrist er 15. april 2025 og samtaler forventes afholdt fredag den 2. maj 2025.
Ansøgning og CV sendes til [email protected]
Vi glæder os til at starte vores klinik op, og håber at du vil være med på holdet!
Med venlig hilsen
Lægerne Marsvej
Solbritt Høeg og Lars Bonne
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir