Lægesekretær til Ældre Modtagelsen, Bispebjerg Hospital Er du en fleksibel og engageret lægesekretær, der trives i et dynamisk arbejdsmiljø? Jeg søger en dygtig og ansvarsbevidst lægesekretær til vikariat, med mulighed for fastansættelse i en stilling på 22 timer ugentligt. Stillingen indebærer en fast vagt hver anden fredag fra kl. 14.30 til 19.30, mens de resterende timer primært er placeret i dag tiden og tilrettelægges i samarbejde med dig.
Da du vil være med til at dække ind ved sygdom og ferie, er der behov for en fleksibel tilgang til planlægningen.
Du bliver makker til Ann, som arbejder 37 timer ugentligt, og du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde i vores Ældre Modtagelse. Her vil du spille en vigtig rolle i teamet og bidrage til et professionelt og velfungerende arbejdsfællesskab.
Stillingen indebærer også Ad Hoc-opgaver, herunder evt. dækning i receptionen på vores Palliative afsnit.
Du bliver en del af en stærk og dedikeret gruppe af lægesekretærer, der er fordelt på både Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Vi tilbyder: - Et spændende og varieret job med stor medindflydelse.
- Et tæt samarbejde med dygtige tværfaglige kollegaer.
- En fleksibel arbejdsplan med mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen.
- Sparring med en stærk faglig gruppe af engagerede lægesekretærer.
Vi søger dig, der: - Er uddannet lægesekretær.
- Har en fleksibel tilgang til arbejdstider og opgaver.
- Trives i et tværfagligt samarbejde.
- Har gode kommunikationsevner og et serviceminded mindset.
- Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage positivt til teamet.
Ansøgning: Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!