Humlebæk Lægehus, Skovgården, søger lægesekretær 20-25 timer/uge. Tiltrædelse snarest muligt.
Sekretariatet i et lægehus er et travlt sted med rigtigt mange forskellige opgaver. Som sekretær har du en nøglerolle som klinikkens ansigt udadtil og er den første vores patienter møder. Opgaverne består af modtagelse af patienterne i lægehuset, telefonvisitation, tidsbestilling, rådgivning, medicinbestilling mm.
Vi synes vi har en rigtig dejlig arbejdsplads, med en god stemning, hvor vi passer på hinanden og vægter det gode arbejdsmiljø højt. Vi bor i nye, lækre og lyse lokaler. Lægehuset ejes af tre læger og rummer herudover en lægevikar, tre sygeplejersker, en jordemoder og en sekretær. Vi ønsker os således en sekretær mere end vi har nu, så vi i fremtiden har to. Du vil hermed få mulighed for at blive en del af et større team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper og løfter i flok.
Vi ønsker os en kollega, som har erfaring fra almen praksis. Som sekretær hos os har du en vigtig rolle i at sikre et godt flow for vores patienter og vi søger derfor en, som har en rolig og nærværende tilgang, selv i de mest travle situationer. Vi forventer, at du er god til at bevare overblikket og samtidig er rummelig, empatisk og fleksibel i mødet med vores patienter.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe på tlf. 49190630.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir