Da en af vores kollegaer har søgt nye udfordringer efter mange år i kardiologien, søger vi en ny kollega til Kardiologisk Ambulatorium pr. 1.3.25 eller iflg. aftale. Timeantal gerne 37 timer. Den fysiske placering vil primært være på Hillerød-matriklen, dog kan dage på Frederikssund-matriklen ikke udelukkes.
Vi søger dig med høj arbejdsmoral og arbejdsglæde, som i samarbejde med dine kolleger holder af at løse mange forskellige opgaver i løbet af dagen og trives med afveksling i opgaverne.
Vores overordnede mål er at opnå gode, sammenhængende effektive patientforløb, som gør det mere gennemskueligt for patienterne.
Du skal indgå i et samarbejde, hvor man løfter dagens opgaver i fællesskab. Det er desuden et krav, at du har lyst til at yde en god service til vores patienter og bidrage positivt til samarbejdet både mono- og tværfagligt.
Du vil blive en del af et spændende speciale, der behandler patienter med forskellige hjertesygdomme som fx hjertesvigt, iskæmi og hjerteflimmer.
Opgaverne i Kardiologisk Ambulatorium: - Frontfunktioner med bl.a. modtagelse af kardiologiske patienter, men også på tværs af flere specialer i vores fælles ambulatoriehus
- telefonbetjening med pasning af call-center og interne opkald
- booking, opfølgning på dagens ambulatoriebesøg med sikring af korrekt kodning m.m.
- rettelse af LPR-fejl
- diverse øvrige ambulante sekretæropgaver og arbejdslister i Sundhedsplatformen
- bufferfunktion for sengeafsnitsopgaver
Vi tilbyder: - god introduktion og oplæring
- godt samarbejde
- positive og imødekommende kolleger
- alsidige opgaver
- specialiserede opgaver i forhold til kompetencer
- åbenhed over for nye ideer og muligheder
- en afdeling i udvikling
Vi forventer, at du - er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- er serviceminded, fleksibel med god situationsfornemmelse
- har en positiv indstilling samt en god portion humor og god tone overfor kollegaer og patienter
- tager ansvar for at løse dagens opgaver i tæt samarbejde med dine kolleger
- har erfaring med Sundhedsplatformen eller er indstillet på at lære
- kendskab til specialet en fordel, men ikke et krav
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Malene Mohr på tlf. 48296088 eller pr. mail
[email protected]. Forløbskoordinator Charlotte Thomsen kan også kontaktes på tlf. 48295254.
Ansøgningsfrist 17. januar 2025. Samtaler holdes løbende, og vi venter gerne på den rigtige profil.
Vi glæder os til at høre fra dig.