1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Sorø
UDLØBET

Psykologer

Lægesekretær/SAK søges til Neuropsykologisk afdeling og Afdeling for epilepsigenetik og personlig medicin på Filadelfia

Fuldtid

Permanent

Kolonivej 1, 4293 Dianalund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2729198
|
Indrykket for 80 dage siden

Har du lyst til at møde ind til glade kollegaer hver dag? Kunne du tænke dig at gøre en forskel på en arbejdsplads med passionerede medarbejdere? Ser du gerne dig selv bidrage til, at patienterne på landets eneste specialiserede epilepsihospital er i fokus? Så skal du ikke tøve med at søge denne stilling, som består af en 60% stilling på Neuropsykologisk afdeling og en 40% stilling på Afdeling for epilepsigenetik og personlig medicin – samlet svarende til en fuldtidsstilling.

Hvem er vi?

Neuropsykologisk afdeling består af 6-8 psykologer og en faglig leder. Vi har aktuelt ikke en sekretær og vi er nået til den konklusion, at det er lige netop det, vi står og mangler! Sekretærfunktionen vil blandt andet bidrage i forhold til SP-relaterede opgaver, booking, hjælp til kontering, patientmodtagelse, bestilling af diverse varer og redskaber, samt forefaldende opgaver for psykologerne. Du vil desuden blive tovholder på flere opgaver og således være en helt central figur i afdelingen.

Afdeling for epilepsigenetik og personlig medicin består af læger, molekylærgenetikere samt sygeplejersker. Afdelingen varetager funktioner inden for klinisk genetik, dvs. genetisk rådgivning og formidling af svar på genetiske undersøgelser. Herudover prioriteres forskning højt med mange pågående forskningsprojekter, nationale og internationale samarbejdspartnere, undervisnings- og konferenceaktivitet. Der er rigtig mange udenlandske forskere i afdelingen, og meget af det daglige arbejde foregår derfor på engelsk.

I praksis vil de to deltidsstillinger omfatte tre dage om ugen i Neuropsykologisk afdeling og to dage om ugen i Afdeling for epilepsigenetik og personlig medicin. Der må forventes at kunne opstå behov for fleksibilitet, så der kan byttes lidt rundt på dagene mellem de to afdelinger. I den ene deltidsstilling refererer man til lederen af Neuropsykologisk Afdeling og i den anden til afdelingslederen i Afdeling for epilepsigenetik og personlig medicin.

Vi søger en kollega som:

  • Er uddannet lægesekretær/SAK
  • Har godt kendskab til SP
  • Trives med mangeartede opgaver
  • Trives med at arbejde struktureret og fleksibelt
  • Har gode engelskkundskaber
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner og vilje til at arbejde tværfagligt
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • To deltidsstillinger svarende til fuldtidsstilling
  • Du har selv stor indflydelse på din planlægning
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi tager os af hinanden
  • Et godt og tæt samarbejde mellem dygtige og engagerede medarbejdere i alle faggrupper
  • Et sted, hvor vi er glade for at gå på arbejde
  • En spændende hverdag med store muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer

Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

  • Afdeling for Epilepsigenetik og personlig medicin

Afdelingsleder og professor Rikke Steensbjerre Møller

Teamkoordinator og neuropsykolog Louise Kirstine Low:

Du kan læse mere om os på www.filadelfia.dk

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet en børneattest. Se begge stillings- og funktionsbeskrivelserne i opslaget på hjemmesiden.

Søg stillingen online via www.filadelfia.dk - gå ind via ”job-presse, jobbørs, ledige job”.

Vigtige datoer:

  • Ansøgningsfrist er 28. oktober 2024
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. oktober 2024
  • Tiltrædelse den 1. december 2024 eller snarest herefter

Filadelfia er en non-profit selvejende institution med selvstændig bestyrelse. Det er en paraplyorganisation, der driver det landsdækkende Epilepsihospital, sociale døgn- og dagtilbud tillige med specialskole og specialrådgivning. Filadelfia beskæftiger ca. 800 medarbejdere og er geografisk placeret i Dianalund. Kerneopgaven er at udrede, behandle og øge livskvaliteten for mennesker med epilepsi og/eller erhvervet hjerneskade.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Sorø
Lægesekretær
Sjælland
Sekretær
Sorø
Sekretær
Sjælland

Andre job der minder om dette

    SANDSTONE ApS

    Administrativ medarbejder til Sandstone Natursten

    Fuldtid

    Nyrupvej 47, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Kolonivej 2A, 4293 Dianalund, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job